Når fagforbundet ringer og kalder en opsigelse usaglig, er det langt hen ad vejen dokumentationen, der afgør sagen. Det fortæller juridisk konsulent Stine Møller i TEKNIQs podcast HØRT!, hvor hun forklarer, hvordan en uenighed udvikler sig til et formelt mæglingsmøde – og hvordan medlemmerne undgår at stå med en regning, de ellers var sikre på at slippe for.
Forestil dig mester Henrik, der opsiger sin svend, fordi samarbejdet ikke fungerer. En uge senere ringer fagforbundet og kalder opsigelsen usaglig. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at Henrik har gjort noget forkert, understreger Stine Møller.
- Fagforeningerne er sat i verden for at varetage deres medlemmers interesser, på samme måde som jeg er sat i verden for at varetage vores medlemmers interesse. Så Henrik skal på ingen måde have hverken svedige håndflader eller være nervøs over noget som helst endnu, siger hun.
Typisk indleder forbundet med at kontakte mesteren og bede om en lokalforhandling på arbejdspladsen. Her forsøger parterne at finde en mindelig løsning, før sagen løftes op på organisationsniveau. TEKNIQ deltager ikke i selve lokalforhandlingen, men rådgiver medlemmet på forhånd.
Bliver parterne ikke enige sendes en mæglings-begæring. Mødet skal typisk afholdes inden for 10-15 arbejdsdage. På hver sin side af bordet sidder TEKNIQ med medlemmet over for forbundets repræsentanter og deres medlem. Formålet er at finde en løsning, hvor alle føler sig hørt.
Når enighed ikke kan opnås, udarbejdes et uenighedsreferat, og forbundet kan vælge at føre sagen videre til et organisationsmøde.
I casen har Henrik kun talt mundtligt med sin svend, Martin, om problemerne. Det er juridisk gyldigt – men svært at bevise.
- En mundtlig advarsel er fuldstændig lige så gyldig juridisk som en skriftlig. Men du skal også kunne bevise det. For når man sidder over for hinanden, er det ikke sikkert, at begge parter husker det samme, fortæller Stine Møller i HØRT!
Konsekvensen er klar: Kan arbejdsgiveren ikke dokumentere advarslerne, ender det ord mod ord – og så er det arbejdsgiverens ansvar at dokumentere. Det kan koste en godtgørelse for usaglig opsigelse, som alt efter praksis på timelønsområdet typisk ligger på 1-1,5 ugers løn pr. ansættelsesår.
Stine Møller peger på, at det ikke handler om manglende velvilje, men om en branchekultur: Os her i huset er siddende og skrivende, og vores medlemmer er kørende og talende. Det tekniske erhvervsliv bliver bare ikke holdt kørende af skriftlige advarsler og referater.
Havde Henrik haft to skriftlige advarsler på plads, var sagen sandsynligvis aldrig blevet rejst. Stine Møllers vigtigste råd er derfor todelt: Tag de svære samtaler ude på arbejdspladserne – og dokumentér dem bagefter, eksempelvis med en kort opfølgende mail eller et referat.
- Dokumentation er overskriften af alting. Hvis ikke vi kan dokumentere det, når vi sidder til mødet, så kommer det ret tæt på at blive en ligegyldighed, at man har gjort det rigtige, siger hun.
Samtidig opfordrer hun medlemmerne til at bruge TEKNIQ tidligt – både via den juridiske indbakke, KVIQ-funktionen på hjemmesiden og de mange skabeloner til skriftlige advarsler.
- Medlemmerne kan bruge tid på at gøre det, de er gode til, og vi skal bruge tid på at gøre det, vi er gode til, lyder det fra Stine Møller.