Efter kontrol: Tårnhøje legionella-niveauer i brugsvand

De kan føre til dødsfald, og så findes de i langt hovedparten af alle varmtvandsbeholdere i en eller anden udstrækning. Legionella-bakterien har de seneste år ligget på rekordhøjt niveau, og en række testresultater fra Statens Serum Institut giver et konkret øjebliksbillede af situationen, som ikke er videre opløftende.

Ud af 104 kontrollerede varmtvandssystemer i fire forskellige byer var der dyrkbare legionella-bakterier i 86 af anlæggene. Samtidig kunne temperaturen i de fleste anlæg ikke leve op til anbefalingerne om minimum 50 grader ved tapstederne. 63 procent af anlæggene blev målt til en lavere temperatur.

- Vi kan bruge resultaterne til at fastslå, at stort set alle anlæg er koloniseret med legionella, og at temperaturen i dem ikke er særlig høj. I forhold til hvad vi kan måle, så ligger den under det anbefalede og lovmæssige krav, siger Søren Uldum, fagchef i afdelingen for bakterier, parasitter og svampe, Statens Serum Institut.

Læs også: Legionella-smitte på tårnhøjt niveau

Prøverne er taget fra 104 ejendomme i Odense, Randers, Aalborg og Esbjerg. Det drejer sig om både nye og gamle boligejendomme med mere end 10 lejligheder fordelt ud over de fire byer. Odense "udmærker sig" med en førsteplads i flest målte legionella-bakterier per liter.

- Det er ikke kun temperaturen, der spiller ind. Det handler også om flow, rørsystemer og fysisk-kemiske forhold. Vi ved dog, at hvis temperaturen ligger over 50 grader, så vokser bakterierne ikke, og ved 53-55 grader bliver de slået ihjel, siger Søren Uldum.

Grænseværdier for bakterier på vej

Sidste år blev 278 personer smittet med legionella, og ud af dem døde 39 personer. Antallet af smittede har ligget højt siden 2017, og de foreløbige tal tyder ikke på, at det bliver væsentligt anderledes i år. Af samme grund mener forskeren, at det er oplagt at se på, hvilke niveauer af legionella-bakterier vi skal acceptere i brugsvandet i Danmark. I udlandet er der mange steder strengere krav til grænseværdierne, men samtidig er selve typen af legionella-bakterie afgørende for, om man bliver syg – ikke nødvendigvis mængderne af bakterier.

- Den højeste risiko for smitte er i folks egne hjem, men der hvor man kunne indføre reaktionsgrænser kunne for eksempel være på plejehjem, hospitaler, hoteller og svømmehaller, hvor der er offentlig adgang. Og der hvor der er de smitsomme typer, er der brug for ekstra restriktive grænseværdier, siger Søren Uldum.

Netop den type grænseværdier er på vej. EU’s drikkevandsdirektiv forpligter nemlig medlemslandene til at tage hånd om legionella-problemet med grænseværdier og kontroller i risikoejendomme. Det træder i kraft 1. januar 2023, og omfatter ifølge mediet Ingeniøren eksempelvis hospitaler, plejehjem og uddannelsesinstitutioner. Her må legionella-bakterierne ikke overskride en grænse på 1000 cfu/L, der er et mål for, hvor mange dyrkbare legionella-bakterier, der er i vandsystemerne.

Til sammenligning viste kontrollerne i de fire danske byer niveauer på mere end 10 gange den kommende grænseværdi. 40 procent af A-prøverne og 24 procent af B-prøverne havde legionella-niveauer over 10.000 cfu/L.

Ansvar for høje temperaturer

I Randers var det 58 procent af anlæggene, der lå over de anbefalede 50 grader, mens Aalborg lå helt i bund med blot 20 procent, der kunne svinge sig op på den anbefalede minimumsgrænse for temperaturen.

- Det er boligforeningernes ansvar at sikre, at temperaturerne er høje nok som ejer af varmtvandssystemerne, men omvendt kan det være svært at varme op, hvis eksempelvis fjernvarmetemperaturen ikke er høj nok, når den kommer ind i bygningen, siger Søren Uldum.

Læs også: Nye veje til bekæmpelse af legionella

De 104 prøver er taget fra juni til september 2020. Odense og Randers er udvalgt på grund af en relativ høj andel af legionella-smittede, mens Aalborg og Esbjerg ligger i den anden ende af skalaen. Danmark har en af de højeste smitterater i Europa med mere end 45 ud af en million. Kun Slovenien og Italien har ifølge seruminstituttet samme høje niveau. Temperaturmålingerne er en del af et samlet projekt, der skal kaste lys over årsagerne.