El-milliarder kan være på vej tilbage til virksomhederne 

Fra den 1. december vil der blive lagt et loft over, hvor meget energiproducenter og mellemhandlere må tjene på de ekstraordinært høje elpriser, vi ser i øjeblikket. Det er konsekvensen af en ny EU-forordning, der fastsætter loftet til 180 euro/mWh. Alt hvad der ligger derover, skal kanaliseres tilbage til forbrugere – både private og virksomheder.  

Spørgsmålet er så, hvor mange penge det drejer sig om. Det har energianalytiker og partner i Ea Energianalyse, Hans-Henrik Lindboe kigget nærmere på ud fra forwardmarkedets forventede spotpriser på cirka 3,5 kroner/kWh.   

- Indtjeningsloftet vil i runde tal kanalisere cirka 10 milliarder kroner tilbage til statskassen over en periode på seks måneder. Det er vel at mærke kun beregnet ud fra forbruget hos de private husstande. Det er straks mere kompliceret at beregne for virksomhederne, men mit bud er, at det vil være i omegnen af 3 milliarder kroner, siger Hans-Henrik Lindboe.  

Danmark har med klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også tiltrådt den nye EU-forordning, der skal dæmme op for ekstraordinært høje indtægter på baggrund af den nuværende energikrise, der gør det svært for både befolkningen og virksomhederne at få pengene til at slå til. Derfor mener TEKNIQ Arbejdsgiverne også, at pengene skal retur til virksomhederne og husejerne, for det er dem, der sidder med håret i postkassen: 

- Politikerne bør bruge denne her unikke mulighed til at sikre vedvarende energieffektiviseringer og - investeringer. Derfor bør pengene også komme slutbrugerne til gavn og dermed øge motivationen for at energirenovere for helt almindelige virksomheder og husejere, siger Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom i TEKNIQ Arbejdsgiverne. 

Med et længere lys på bør man fra politisk side også sammentænke indtægterne med nogle af de øvrige energieffektiviseringskrav, der kommer fra EU ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne:  

- Vi skal sikre attraktive finansieringsmuligheder til energieffektiviseringer i boliger i landdistrikterne, hvor det normalt ikke kan svare sig at investere. Et kommende bygningsdirektiv kommer til at stille krav til danske bygningers energimæssige ydeevne – og vi kan lige så godt begynde med det samme, så vi ikke risikerer, at nogen i fremtiden kommer til at stå med værdiløse boliger. Hvorfor vente, når vi kan starte i dag?, siger Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom i TEKNIQ Arbejdsgiverne. 

Flere veje til udbetaling 

Grænsen på de 180 mWh vil ifølge energianalytikeren svare til en kWh-pris på 1,35 kroner. Det er altså den maksimale grænse for, hvor høj elprisen må være for producenter og mellemhandlere, der sælger strøm fra vind, sol, biomasse og affaldsforbrænding. Det er alle energikilder, hvor produktionsomkostningerne ikke er steget til at producere selve strømmen.  

I første omgang går de ekstra milliarder til statskassen, men hvordan, de kommer videre derfra, er endnu uvist. Hans-Henrik Lindboe har i den sammenhæng et par forslag til udbetalingsmetoden.  

- Tilbagebetalingen til virksomheder og forbrugere kan i min optik ske klogt eller dumt. Den dumme måde ville være at lave det som et tilskud/kWh, da det ikke give incitament til at spare, hvis man ved, at man alligevel får toppen dækket. Den smarte måde ville i stedet være at fordele pengene på baggrund af det historiske forbrug. Det kunne være husstandens eller virksomhedens forbrug i løbet af de seneste tre år. På den måde ville der stadig være incitament for at spare på energien fremadrettet, siger Hans-Henrik Lindboe. 

Derudover mener han, at pengene med fordel kunne fordeles efter et behovskriterium, der kan bygge på forholdet mellem virksomhedernes indtjening og deres energiudgifter. 

Han forestiller sig, at blandt andet Forsyningstilsynet skal ind over med et detaljeret bud på, hvordan de faktiske handler dokumenteres, og at Skat ville være et oplagt sted i forhold til både opkrævning og udbetaling af pengene.  

- Skat er jo eksperter i den slags, og det kunne både være i form af en udbetaling eller et skattefradrag, siger Hans-Henrik Lindboe.  

Fast pris eller ej 

Det ville ikke overraske ham, hvis indtjeningsloftet i sidste ende vil betyde en tilbagebetaling på cirka 1-2 kr/kWh for virksomhederne, med forbehold for hvordan elprisen udvikler sig. Men giver det så mening for virksomhederne – og måske særligt de små- og mellemstore virksomheder at indgå en fastprisaftale på elpriserne, hvis man får det tilbudt? Her er eksperten varsom med at give helt konkrete råd.  

- Helt generelt vil jeg råde smv’er til at være varsom med fastprisaftaler, da de har en tendens til at være dyrere - i normale tider - da det er en forsikring. Omvendt er vi i unormale tider, så den enkelte må gøre op med sig selv, hvad de tror, den kombinerede effekt af prisudvikling og indtjeningsloft vil være, siger Hans-Henrik Lindboe.    

Indtjeningsloftet er en midlertidig ordning, der skal gælde fra 1. december 2022 til 30. juni 2023.