EU's elektrificeringsplan er en gave til det tekniske erhvervsliv
Varmepumper, ladestandere og stærkere elnet: EU’s plan kan sætte turbo på elbranchens vækst.
For nyligt præsenterede EU's kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen, en ambitiøs plan for elektrificering af Europa: Electrification Action Plan.
Planen rummer et gigantisk potentiale, men også betydelige udfordringer for europæiske installationsvirksomheder og det tekniske erhvervsliv, hvis den skal realiseres. For der bliver lagt op til en gigantisk udbygning af vedvarende energi. Det gælder vindenergi, varmepumper, solcelleanlæg, batterier og ladeinfrastruktur til tunge køretøjer.
Planen skal også fremme energieffektivisering og -optimering, hvor blandt andet brug af avancerede og digitale styringsteknologier spiller en central rolle.
Endelig peger planen på massive investeringer i elnettet. Det skal sikre, at nutidens flaskehalse ikke bremser tilslutningen af vind- og solcelleanlæg i fremtiden.
- Den seneste energikrise understreger endnu engang, at elektrificering er vejen til at sikre energipolitisk uafhængighed i en geopolitisk brydningstid. Kommissionens udspil er derfor et helt afgørende skridt i retningen mod både en uafhængig og bæredygtig fremtid, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ.
Fra 23 til 46 procent
EU skal bruge langt mere strøm og langt mindre fossil energi. Det er hovedbudskabet i Kommissionens plan, der skal styrke Europas energisikkerhed og sænke afhængigheden af importeret olie og gas.
Konkret lægger planen op til en fordobling af elforbruget i EU. Andelen skal stige fra de nuværende 23 procent til 46 procent i 2040. Til sammenligning ligger lande som Kina, Korea og Japan allerede i dag med en elektrificeringsandel på over 30 procent af det samlede energiforbrug.
Det betyder konkret markedsudvikling, der skaber langt større forretningsmuligheder hos private, erhverv, industri, kommuner og forsyningsselskaber.
Varmepumper, ladestandere og batterier
Planen fokuserer på tre områder: bygninger, transport og industri.
I bygninger er varmepumper, solceller, batterier og energistyring de centrale løsninger.
Bygninger står i dag for omkring halvdelen af EU's gasforbrug. Målet er at øge installationstakten for varmepumper til fire millioner om året i 2030 mod 2,4 millioner i 2025. Det vil sige næsten en fordobling af varmepumpesalget.
Blandt forslagene fra EU-kommissionen findes også målrettede tilskud til udrulning af varmepumper og andre bæredygtige løsninger, hvilket TEKNIQ løbende har talt for.
- Det er en velkendt udfordring herhjemme også, at det kan være særligt svært at finde finansiering til energiforbedrende renovering, blandt andet i landdistrikterne, hvis man ikke har en stor friværdi at trække på. Derfor giver det god mening at målrette tilskuddene, siger Troels Blicher Danielsen.
Det åbner op for flere opgaver. Både med elinstallationer, tavlekapacitet, styring, service og integration mellem varmepumper, solceller, batterier og energistyringssystemer.
På transportområdet vil EU udbygge ladeinfrastrukturen til personbiler, tung transport, havne og færger. Planen lægger op til hurtigere udrulning af ladeinfrastruktur til tunge elektriske køretøjer. Målet er, at 40 procent af EU's lastbilflåde er elektrificeret i 2040.
Her er det særligt være opgaver som højeffektladning, depotladning, transformeranlæg, landstrøm og mellem- og højspændingstilslutninger der står højt på listen. Det samme gør drift og service af ladeinfrastruktur.
TEKNIQs anbefalinger til implementeringen
-
Effektivisér før der udbygges.
Energiforbruget skal reduceres, optimeres og gøres fleksibelt, før elinfrastrukturen dimensioneres og udbygges.
-
Prioritér der, hvor effekten er størst.
Elektrificér først de sektorer og anvendelser, hvor gevinsten er størst for klima og konkurrenceevne.
-
Fastlæg nationale mål.
Klare mål gør det muligt at følge og dokumentere fremdriften i elektrificeringen.
-
Fjern unødige barrierer.
Gør procedurer for blandt andet solcelleprojekter og nettilslutning af større vind- og solanlæg hurtigere og enklere.
-
Prioriter grøn gas
Gør el til det mest attraktive valg for forbrugere og virksomheder, og prioriter grønne gasser til processer, der er svære eller ikke mulige at elektrificere.
-
Skab de rigtige økonomiske incitamenter.
Priser, afgifter og støtteordninger skal fremme både energibesparelser og elektrificering. Eksempelvis med pay-as-you-save-model, hvor investeringen tilbagebetales med energibesparelsen.
-
Styrk adgangen til kvalificeret arbejdskraft.
Der er behov for flere uddannelses- og omskolingsmuligheder samt bedre rammer for at tiltrække arbejdskraft, også fra lande uden for EU.
Industrien skal elektrificeres
Industrien er et andet stort marked. EU Kommissionen vurderer, at det er teknisk muligt at elektrificere omkring 60 procent af industriens samlede energiforbrug, der i dag dækkes af fossile brændsler.
For det tekniske erhvervsliv betyder det flere opgaver med større eltilslutninger, fordelingsanlæg, måling, overvågning og styring.
Samtidig foreslår Kommissionen en Industrial Decarbonisation Bank på 100 milliarder euro. Heraf skal 30 milliarder euro gå til en såkaldt ETS Investment Booster, der blandt andet støtter industriel elektrificering, nettilslutning, energistyring og lagring.
De centrale udfordringer
Planen peger også på vigtige udfordringer. Elnettet er en af de største flaskehalse. Kommissionen fremhæver utilstrækkelig netkapacitet, lange køer til nettilslutning og en for dårlig udnyttelse af det eksisterende net.
Manglen på kvalificeret arbejdskraft er en anden central udfordring. Ifølge planen får EU brug for 500.000 kvalificerede varmepumpeinstallatører – mod 165.000 i 2024.
Hvor skal pengene komme fra?
Der er ikke regnet på, hvad planen vil koste at gennemføre, ligesom EU Kommissionen heller ikke er særlig konkret om, hvordan den skal finansieres.
EU Kommissionen forestiller sig mange forskellige finansieringskilder blandt andet Den Europæiske Investeringsbank (EIB), forskellige EU-fonde, private investorer, støtteordninger, omlægning af tariffer og afgifter, midler fra EU’s kvotehandelssystem (ETS) osv.