Få styr på den nye ferielov 

Med indførelsen af såkaldt samtidighedsferie optjener medarbejderne løbende retten til at holde ferie. Det er den største forskel på den gamle og nye ferielov.

Ferieoptjeningen foregår fremadrettet mellem den 1. september i ét år til den 31. august i det næste år. Og der er naturligvis en lang række detaljer, som ikke er helt uvæsentlige at holde styr på. Det gælder blandt andet efterårsferien i år, hvor man som arbejdsgiver skal huske at gøre opmærksom på, at medarbejderne ikke nødvendigvis har opsparet ferie til både tre ugers sommerferie og en uges efterårsferie.

Læs også: Få et grafisk overblik over den nye ferielov

– Regnestykket giver ikke helt fem dages ferie til efterårsferien, så derfor skal medarbejderen sørge for gemme feriedage, som kan overføres til det nye ferieår, benytte ferie-fridage eller lave aftale om, at ferie holdes på forskud, siger Rikke Schjødt Christensen, juridisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Penge ude at svømme

Hun er en del af TEKNIQ Arbejdsgivernes arbejdsmarkedsafdeling, som har fået en del spørgsmål om den nye ferielov, siden den blev vedtaget i 2018. Da ferien fremover optjenes og holdes i samme ferieår, åbner den nye ferielov op for, at medarbejderne kan få lov til at holde ferie på forhånd, selvom de ikke har optjent den.

– Det er nyt og betyder, at arbejdsgiverne skal tage stilling til, om de vil acceptere det. Hvis medarbejderen stopper, og der ikke er mulighed for at modregne, kan de i yderste konsekvens risikere at miste penge. Den del har vi fået en del spørgsmål om fra medlemmerne, siger Rikke Schjødt Christensen.

Feriepenge kan blive i firmaet

Endelig er der spørgsmålet om de 25 feriedage, som i år bliver indefrosset til pensionen. Argumentet er, at medarbejderne ellers ville kunne stå med ret til dobbelt ferie i år, hvilket ville belaste virksomhederne praktisk og økonomisk. Pengene skal som udgangspunkt indbetales til en særlig feriefond, men det er faktisk ikke et krav, hvilket kan være en fordel for nogen virksomheder.

– Virksomhederne har lov til at beholde pengene og dermed sikre likviditet. Skulle virksomheden i værste fald gå konkurs, inden medarbejderen skal have udbetalt feriepengene, så vil Lønmodtagernes Garantifond dække det. Omvendt er der også nogen virksomheder, der vælger at få indbetalt til fonden med det samme, så de ikke skal tænke på det mere, siger Rikke Schjødt Christensen.

Samtidig har nogle medarbejdere også mulighed for at få udbetalt feriepenge fra fonden, hvis de lever op til særlige betingelser.

Den eksisterende ferielov blev første gang vedtaget i 1938. Siden er den med jævne mellemrum blevet revideret. Opgøret med den forskudte ferie i den nye ferielov skyldes, at det er i strid med EU-retten, at nye på arbejdsmarkedet har skullet vente 16 måneder, før de kunne holde ferie med løn.

Herunder kan du se en kort animationsfilm om den nye ferielov:

https://www.youtube.com/watch?v=5VYbNxNgEnk