Funktionsafprøvning udfordrer mindre installatører

Alligevel havner opgaven med at gennemføre funktionsafprøvningen ofte hos elinstallatøren, oplever Mads Risgaard Knudsen (billedet), der er teknisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne. Det er der som udgangspunkt ikke noget galt i, for den autoriserede elinstallatør er kvalificeret til at løse opgaven. Men det er helt afgørende, at man har adgang til projektmaterialet, hvis man som elinstallatør skal stå for afprøvningen – ellers kan det blive en stor opgave at håndtere, mener den erfarne konsulent.

–  Med projektmaterialet i hånden kan man for det meste få en loftsplan med armaturplaceringer, de lystekniske beregninger og en tegning, der viser belysningsstyrkerne ved blandt andet gang- og arbejdspladser. De lystekniske beregninger er vigtige, da det er resultaterne herfra, der skal danne grundlag for installationen af belysningsanlægget, og om det giver tilstrækkeligt med lys, siger Mads Risgaard Knudsen og fortsætter:

– Beregningerne kan også nedbringe antallet af kontrolmålinger under funktionsafprøvningen, da man kan udvælge et mindre antal referenceresultater og kontrollere disse med fysiske luxmetermålinger. For at udføre en lysteknisk beregning skal blandt andet geometrien af lokalet, vinduesplacering samt materialer og farvevalg være besluttet. Disse elementer har stor indflydelse på refleksioner, da lyset bliver kastet tilbage af lyse overflader, men bliver opslugt af de mørke overflader, understreger han.

Bureaukratisk opgave

Thomas Grønning, der er indehaver af Grønning El-teknik A/S, som ligger i Viborg, er en af de elinstallatører, der har oplevet udfordringer med at lave funktionsafprøvninger på belysningsanlæg. Han har netop færdiggjort to kommunale byggesager, hvor der skulle installeres belysning i henholdsvis en børnehave og på et plejehjem. I begge sager stod der i udbudsmaterialet, at hans virksomhed skulle udføre funktionsafprøvningen.

Hvis man eksempelvis laver et ABA-anlæg, så kommer der nogen fra et akkrediteret institut og kontrollerer, at anlægget er projekteret korrekt, og at vores arbejde er i orden. På samme måde burde der komme en tredje part og kontrollere et belysningsanlæg. Thomas Grønning, indehaver, Grønning El-teknik A/S

Den proces har trukket tænder ud, fortæller han.

– Vi laver altid en grundig kvalitetssikring samt drift-og vedligeholdelsesvejledning i henhold til udbudsmaterialet, når vi har færdiggjort en opgave med at installere et belysningsanlæg. Når vi også skal stå for funktionsafprøvningen, skal vi ud og lave en lang række målinger efter 100 brændetimer. Vi skal måle, dokumentere, sende billeder ind og købe dyre måleinstrumenter, som skal vedligeholdes og kalibreres. Det er meget arbejde at lægge på en mindre virksomhed som min, siger Thomas Grønning, som fortæller, at han i de to byggesager ikke har haft adgang til rådgiverens lysberegninger, hvilket gjorde opgaven meget tidskrævende.

Han er godt klar over, at funktionsafprøvningen skal sikre, at bygherre får et anlæg, der opfylder krav til belysningsstyrker og regelmæssighed, men opgaven burde ikke ligge hos den udførende, men hos en uvildig tredjepart – nøjagtig som det er anbefalet i bygningsreglementet, mener Thomas Grønning.

– Hvis man eksempelvis laver et ABA-anlæg, så kommer der nogen fra et akkrediteret institut og kontrollerer, at anlægget er projekteret korrekt, og at vores arbejde er i orden. På samme måde burde der komme en tredje part og kontrollere et belysningsanlæg. Det ville være en bedre måde at gøre det på, konstaterer Thomas Grønning.

Fremover vil han nøje overveje, om han vil deltage i offentlige licitationer, hvor ansvaret for funktionsafprøvningen ligger hos elinstallatøren.

– Vi er kun 12 mand i min virksomhed, og derfor kan det godt være, at vi fremadrettet må sige, at det bureaukratiske arbejde bliver for stor en byrde, når det gælder den her slags opgaver.