Har en medarbejder ret til at bede i arbejdstiden?

Ifølge forskelsbehandlingsloven må I ikke udøve direkte eller indirekte forskelsbehandling på baggrund af religion og tro.

Et forbud mod at bede, blot fordi vedkommende er muslim, vil være direkte forskelsbehandling. Indirekte forskelsbehandling kan for eksempel være, hvis en arbejdsgiver stiller særlige fremtonings- eller påklædningskrav, som særligt rammer visse grupper. Det kan også være særligt høje sprogkrav, der er fastlagt for at holde visse grupper uden for beskæftigelse.

Reglerne betyder dog ikke, at en virksomhed er forpligtet til uindskrænket at tage særlige hensyn til medarbejdere med andre religiøse overbevisninger, eller at man uindskrænket skal tillade bøn på arbejdspladsen. Der er heller ikke krav om, at I stiller et dertil indrettet rum til rådighed.

Jeg anbefaler derfor, at I drøfter spørgsmålet med pågældende medarbejder. Måske kan I finde et afsondret område i virksomheden, hvor pågældende kan bede uforstyrret. I den forbindelse er det nødvendigt at gøre det klart for medarbejderen, at arbejdstiden skal være effektiv, og at der ikke må holdes pauser ud over arbejdsdagens allerede fastlagte pauser – hvor bønnerne eventuelt kan gennemføres.

Hvis bønnerne ligger på andre tidspunkter end de fastlagte pauser, kan I overveje at imødekomme medarbejderen ved at give tilladelse til, at pågældende rykker sine pauser i løbet af dagen, så bønnen ikke går ud over arbejdet – eller kolliderer med besøg hos kunder.

Vær samtidig opmærksom på kulturen i jeres virksomhed. Hvis man stiltiende accepterer, at de øvrige medarbejdere holder eksempelvis små rygepauser i løbet af dagen udover de allerede fastlagte pauser, vil det hurtigt kunne blive anset som forskelsbehandling, hvis man forbyder en muslimsk medarbejder at bede, når de andre ryger.