Hver femte læser videre efter svendebrevet

- Vi er glade for, at så mange unge i metalindustrien kan bruge den erhvervsfaglige uddannelse som første skridt i deres karriere. Det gør uddannelserne attraktive og kan få flere til at vælge det tekniske erhvervsliv. Samtidig får vi højtuddannede produktionsteknologer og ingeniører, der senere kan vende tilbage til branchen og skabe udvikling og vækst i vores virksomheder med en dyb teknisk forståelse.

Det siger Jørgen Prosper Sørensen, der er chef for uddannelse og arbejdsmarked i TEKNIQ Arbejdsgiverne. I organisationen har man fået lavet en forløbsanalyse af, hvor nyudlærte går hen efter endt uddannelse i industrien. Målet har været at få indsigt i de forskellige karriereveje.

Ingeniør populært

19 pct. af de nyuddannede smede, industriteknikere og andre inden for metalindustrien begynder direkte på et uddannelsesforløb. Hver tredje af denne gruppe går i gang med at tage adgangseksamen til ingeniøruddannelsen. Herefter følger produktionsteknolog og maskinmester på popularitetsskalaen blandt de unge faglærte.

- Man står stærkt, når man først har lært et håndværk og så bygger en teoretisk uddannelse oven på. Det giver gode karrieremuligheder, og det giver en kompetent medarbejder for virksomheden, der kan skabe udvikling på baggrund af sine egne erfaringer i produktionen. Den type ledere står der ofte stor respekt omkring, siger Jørgen Prosper Sørensen.

Vigtig arbejdskraft

Langt de fleste nye faglærte er 25 år eller derunder. Hovedparten af dem, der vil videreuddanne sig, starter på den nye uddannelse inden for 16 måneder efter, at svendebrevet er i hus.

- Videreuddannelse er en vigtig ting. Men det er mindst lige så vigtigt for vores medlemsvirksomheder, at hovedparten af de unge bliver i fremstillingsindustrien og bliver afgørende arbejdskraft i den store grønne omstilling. Det skyldes attraktive opgaver og arbejdsforhold hos virksomhederne, siger Jørgen Prosper Sørensen, der er chef for uddannelse og arbejdsmarked i TEKNIQ Arbejdsgiverne