Hver tiende varmepumpe installeres med fejl

Salget af varmepumper går som varmt brød. I 2017 investerede knap 44.000 danske boligejere i den grønne varmeløsning, og ifølge en ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ oplevede 30 procent af landets el- og vvs-installatører et stigende salg af varmepumper i 2018.

Selvom det stadig primært er de små luft-luft-varmepumper, der investeres i (35.504 i 2017, red.), er der også sket en betydelig stigning i salget af de tunge anlæg, der bruges til helårsboliger. 6.289 boligejere sagde i 2017 ”ja tak” til at få installeret en luft-til-vand-varmepumpe. Det er 59 procent flere end året før.

Defekte varmepumper koster dyrt
Og langt størstedelen af kunderne er tilfredse med skiftet. Det viser en undersøgelse, som Vibeke Andersen fra Green Lab Brugerinnovation netop har udarbejdet.

Her deltog lidt over 200 boligejere, som alle har fået installeret helårs-varmepumper i perioden 1. marts 2017 til 1. marts 2018.

De fleste husejere i undersøgelsen fandt det forholdsvist nemt at anskaffe sig en varmepumpe, og 88 procent af kunderne var tilfredse med den varmepumpe, de fik installeret.

Det betyder dog omvendt også, at lidt mere end hver 10. kunde oplevede, at deres nyerhvervede varmeanlæg ikke levede op til forventningerne – enten på grund af driftsproblemer eller mangelfuld opvarmning. Og det er nedslående læsning, mener underdirektør i TEKNIQ Simon O. Rasmussen.

– At mere end hver 10. kunde oplever, at deres varmepumpe ikke kører optimalt, er utilfredsstillende. Vi har som branche en klar interesse i at sikre de bedste og mest effektive varmepumpeløsninger, siger han og påpeger, at konsekvenserne af et defekt varmeanlæg boner ud på elregningen såvel som klimaregnskabet.

– Hvis en varmepumpe ikke er korrekt dimensioneret og indreguleret og derfor kører med større forbrug af strøm end nødvendigt, så får kunderne ikke den besparelse, de kunne have opnået. Og set i et samfundsmæssigt perspektiv, spilder man en masse energi til ingen verdens nytte, siger Simon O. Rasmussen.

Uddannelse nødvendig
Energistyrelsen har i alt afsat 1,4 millioner kroner til at styrke kompetencerne på varmepumpeområdet – herunder at afholde kurser samt at forbedre kursusindhold til fremtidige kurser om varmepumper. Kurserne er ikke obligatoriske, men det burde de være, mener TEKNIQ-underdirektøren.

– Den grønne omstilling stiller krav om, at vi i de kommende årtier skal udskifte et meget stort antal olie- og gasfyr. Vi ved, at hovedparten vil blive erstattet af varmepumper. Men varmepumper er kompliceret teknologi og kræver særlige kompetencer, hvis de skal installeres korrekt.

Mens større varmepumper typisk er omfattet af krav om autorisation eller certificering af den udførende virksomhed, så stilles der ingen særskilte krav til dem, der installerer små varmepumper hos private boligejere.

– Derfor er det vigtigt, at varmepumper installeres af virksomheder med de nødvendige kompetencer. Antallet af solgte varmepumper stiger kraftigt nu. Og da vi ser en del fejl på varmepumpeinstallationer i dag, så er der behov for at gribe ind og stille de kompetencekrav, som sikrer de mest energieffektive løsninger, siger Simon O. Rasmussen.

En VE-godkendt installatør er en vvs- eller elinstallatør, som er specialuddannet og godkendt af Energistyrelsen til installering af varmepumper. Der kan også opnås godkendelse til andre VE-anlæg. Energistyrelsen brugte i 2016 et betydeligt beløb på markedsføring af de VE-godkendte virksomheder og har netop offentliggjort, at styrelsen i 2019 iværksætter en ny kampagne for godkendte VE-installatører.

Men den nye brugerundersøgelse understreger, at reklamer og markedsføring ikke er nok, til at sikre gode og energieffektive varmepumpeløsninger, mener Simon O. Rasmussen:

– Vi må erkende, at kendskabet til godkendte VE-installatører i dag er begrænset. Listen over alle installationsvirksomheder, der er VE-godkendt til varmepumper, tæller bare 40 virksomheder. Det betyder blandt andet, at kundernes kendskab til listen er uhyre begrænset og den ringe udbredelse betyder desværre også, at en række meget kompetente virksomheder ikke har ment, at det er umagen værd at søge optagelse i VE-godkendelsesordningen. Man kan jo ikke forvente, at virksomheder bruger tid og ressourcer på at uddanne medarbejdere til frivillige ordninger, hvis det ikke sikrer virksomheden en reelt stærkere position i markedet, understreger Simon O. Rasmussen.

Billigst er ikke altid bedst
Svenn Ole Kjøller Hansen er faglig leder for varmepumper hos Teknologisk Institut. Og han er enig i, at virksomheder, der installerer varmepumper, skal klædes bedre på til opgaven, hvis fejlmarginen på varmepumpeinstallationer skal falde.

I efteråret 2018 stod han bag en brugerundersøgelse af varmepumper for Energistyrelsen. I alt 30 producenter, importører, grossister og installatører fra branchen deltog i undersøgelsen. Og særligt tre overordnede fejl slog igennem i undersøgelsen.

– Et af de hyppigste problemer er, at luften ikke kommer ordentligt ud af varmepumpen efter installationen. Et andet tilbagevendende problem er dårlig dimensionering af særligt hovedrøret, der forbinder varmepumpen til boligens eksisterende varmeanlæg. Og så er der også ofte fejl i den måde styringen af varmepumpen er sat op på. Det kan skyldes, at installatøren har indstillet den forkert – eller at kunden senere selv har pillet ved styringen, fortæller Svenn Ole Kjøller Hansen.

Undersøgelsen slog også fast, at selve varmepumperne arbejder fint og pålideligt. Det er først, når de forbindes til husets varmesystem, at fejlene opstår. Svenn Ole Kjøller Hansen mener dog ikke, at ansvaret alene ligger hos installatørerne.

– Kunderne skal også være bedre til at sætte sig ind i produkterne og være villige til at ofre tid og penge på at bestille en VE-installatør til at udføre arbejdet. Det vil helt sikkert nedbringe antallet af fejl og spare husejerne for en masse penge i det lange løb, siger han.

En investering i fremtiden
Der er ingen tvivl om, at varmepumper oplever et folkeligt gennembrud i disse år. Og den energirigtige løsning kommer utvivlsomt til at spille en stor rolle i regeringens langsigtede mål for at gøre Danmark fri af fossile brændsler i 2050.

Men der er stadig lang vej, før varmepumperne bliver hvermandseje. Kun 2,7 procent af den samlede danske helårsbeboelse er opvarmet med varmepumper per 1. januar 2017. De kommende års udfasning af oliefyr og modernisering af kravene til den kollektive varmeforsyning forventes at ændre på dette. Og med den seneste energiaftales halvering af elafgiften er varmepumperne blevet et oplagte valg for mange boligejerne, når deres fossile varmekilde skal udskiftes.