Hvorfor bliver energiforbruget højere end ventet?

Der er mange penge at spare på el, vand og varme ved at flytte ind i et nyt hus. Faktisk kan man spare helt op til 90 procent af udgifterne, viser undersøgelser. Men det er langt fra altid, at potentialet for energibesparelser udnyttes til fulde i nybyggerierne – og de seneste fire år er nettovarmeforbruget i privatboliger vokset med fem procent. Det indikerer, at der fortsat er behov for en massiv indsats for at skabe energibesparelser i boligerne.

Af ELFORSK-projektet ”Energisyndere i byggeriets faser” fra 2016 fremgår det, at det høje energiforbrug i moderne byggerier skyldes fejl og mangler i alle entreprise-forløbets faser. Særligt skidt står det til i parcelhusene, hvor energimærke A, B og C-huse generelt har et højere forbrug end projekteret. Især A-mærkede huse har et “markant større” forbrug end beregningerne forudsætter, mens lavere mærkede huse ofte har et lavere forbrug end forventet. Det fremgår af SBi’s analyse ‘Forskellen mellem målt og beregnet energiforbrug’ fra 2016.

Vidensdeling er et must

Men hvorfor lever det forventede energiforbrug ikke altid op til den reelle varmeregning, boligejeren står med, når måneden er omme? I mit arbejde som energikonsulent ser jeg nogle klare fejl, som ofte spænder ben for energibesparelsernes fulde potentiale.

Et af problemerne er, at boligejere og servicemedarbejdere i større ejendomme ikke bliver klædt ordentligt på til installationerne. Hvordan betjener man sit varmeapparat? Hvordan indstilles termostaterne til gulvvarmen og radiatorerne korrekt? Hvordan virker ventilationsanlægget? Mange har ingen anelse, og det giver selvfølgelig grobund for fejl, når man skruer og trykker på installationerne i blinde.

Når jeg er ude at rådgive folk, laver jeg ofte en brugervejledning, som jeg gennemgår sammen med den eller de personer, der har ansvaret for installationerne. Til slut hænger jeg små sedler op på ventiler og knapper, som helt enkelt beskriver hvordan de skal betjenes. Det kan være svært at finde tiden til at skrive vejledninger, men i det lange løb kan det godt betale sig at give brugerne viden at læne sig op ad, så basale fejl undgås.

For at man kan fejlsøge på de her installationer, er det selvfølgelig også vigtigt, at de er lette at komme til. Særligt de meget avancerede varmepumper giver ofte problemer for kunden. Og hvis varmepumperne er gemt væk bag en låge, man skal skrue af, eller står langt inde bag et skab, der er svært at komme til, bliver det pludselig et meget større projekt at fejlsøge, end nødvendigt er. I en ideel verden skal varmepumperne kunne tilgås via en udvendig dør i ejendommen, så servicemedarbejderen nemt kan tjekke dem - uden at aftale besøgstid med boligejeren.

En undersøgelse, som blev omtalt her i magasinet i 2019, viser, at én ud af ti varmepumper, der bliver installeret i helårsboliger, giver driftsproblemer eller mangelfuld opvarmning. Og det leder mig hen til min næste pointe: alt for meget viden går tabt, når varmepumper og lignende avancerede installationer sættes op.

Jeg oplever ofte, at det er forskellige vvs’ere, som kommer ud for at servicere installationerne.

Det ville være bedre, hvis det er den samme person, som står for service i en længere periode og bliver fortrolig med teknikken. Så bliver marginen for fejl også mindre, fordi installatøren ved præcis hvilke knapper eller håndtag, der skal skrues på.

Keep it simple

Hvis man vil holde energiforbruget nede på et minimum, er det bedst at droppe kombinationen af radiatorer og gulvvarme og satse på ét af systemerne – og helst gulvvarme, da det kører med den laveste temperatur, som er vigtigt for især varmepumper. Blandingen af de to varmesystemer giver et højere energiforbrug, fordi der skal en højere temperatur til radiatorerne. Desuden kræver det installation af en blandingssløjfe på varmeanlægget for at få systemerne til at arbejde sammen, og det medfører, at der er mere teknik, som kan gå i stykker. Den optimale løsning er at fordele gulvvarmen ud til både stueplan og første sal af bygningen. Det koster lidt mere end blot at banke nogle radiatorer op, men det giver et mindre varmeforbrug – og mindre rum for fejl.

Og nu vi er ved besparelser, så kan det aldrig betale sig at gå på kompromis med teknikken. Hvis termostaten på væggen er en eller anden billig vare fra eksempelvis Italien, er der langt større risiko for, at teknikken ikke kører, som den skal. Desuden risikerer man, at den servicemedarbejder, som skal ud og fejlsøge på installationen, ikke kender til produktet og derfor i højere grad må gætte sig frem til, hvordan den indstilles korrekt.

Almindelige og udbredte produkter af høj kvalitet er altså altid at foretrække, men det er ikke kun billige versioner, man skal holde sig fra. Unødvendigt komplicerede produkter er alt for svære at betjene for almindelige brugere og er desuden langt mere vedligeholdelseskrævende.

Som en klog mand engang formulerede det: Keep it simple, stupid. Men husk at dele dine erfaringer med brugeren undervejs – så er der større chance for, at den næste varmeregning giver smil på læben frem for rynker i panden hos brugeren.

[caption id="attachment_45604" align="alignnone" width="691"] Nye huse bruger typisk mere energi på opvarmning end forventet I 2017 sammenlignede Hofor det reelle energiforbrug i 15 nybyggede etageboligejendomme med bygningsreglementets energirammekrav. Det er hverken et krav eller en forventning, at energirammen bliver overholdt i praksis, men forskellen mellem det beregnede og reelle energiforbrug er alligevel bemærkelsesværdig stor. Illustration: Hofor[/caption]