Hvornår kan vi kræve dokumentation for sygdom?

Vi bliver alle fra tid til anden ramt af kortere eller længerevarende sygdom. Nogle oftere end andre, men ikke-planlagt sygefravær er oftest en driftsmæssig udfordring for virksomhederne, som kræver omlægning af arbejdsopgaver eller ansættelse af en vikar. Når en medarbejder er sygemeldt, har virksomheden forskellige muligheder for at udbede sig dokumentation for sygefraværet.

Hvis virksomheden ønsker, at medarbejderen skal dokumentere sit sygefravær, er det vigtigt at gøre sig klart hvilke forhold ved sygefraværet, som man gerne vil have dokumenteret med en lægelig vurdering, så medarbejderen kan levere den ønskede dokumentation.

Virksomheder kan anmode om følgende former for lægelig dokumentation:

Tro- og loveerklæring

Det kan altid kræves, at den sygemeldte medarbejder afleverer en tro- og loveerklæring i forbindelse med sygefraværet. Erklæringen indeholder ikke andet end medarbejderens underskrift (kvittering) på, at medarbejderen er syg. Den indeholder derfor ikke oplysninger om sygdommens varighed og forelægges ikke en læge.

Der gælder ingen formkrav til erklæringen, og virksomheden kan tidligst fra anden fraværsdag forlange, at medarbejderen afleverer erklæringen. Erklæringen kan kræves afleveret med kort frist på 1-2 arbejdsdage.  

Friattest

Hvis virksomheden ønsker at få viden om varigheden af medarbejderens sygefravær, kan man anmode medarbejderen om at aflevere en friattest. En friattest udfærdiges af medarbejderens læge og indeholder lægens bekræftelse på, at medarbejderen er syg, og hvor lang tid lægen skønner, der vil gå, før medarbejderen er rask igen.  

Der gælder ingen formkrav til attesten, og det derfor lægen, der bestemmer formen på attesten.

Virksomheden skal betale lægens udgifter i forbindelse med udfyldelsen af erklæringen.

Medarbejderen kan på et hvilket som helst tidspunkt under sygefraværet anmodes om at aflevere en friattest. Medarbejderen bør få en rimelig frist, på ikke under tre arbejdsdage, til at indhente attesten hos lægen.

Mulighedserklæring

En mulighedserklæring anvendes i de tilfælde, hvor der er tvivl om mulighederne for, at medarbejderen kan genoptage sit arbejde. Virksomheden kan kræve, at medarbejderen medvirker til, at der bliver udarbejdet en mulighedserklæring. Formålet med erklæringen er at afdække, i hvilket omfang medarbejderen kan genoptage sit arbejde trods sygdommen -enten gradvist eller på fuldtid - og således mulighederne for at fastholde medarbejderen i ansættelsen.

Mulighedserklæringen er en todelt erklæring, hvor virksomheden sammen med medarbejderen udfylder den første del. Derefter tager medarbejderen erklæringen med til sin læge, som udfylder anden del på baggrund af første del. Lægen vil på baggrund af de fælles givne oplysninger vurdere, hvad der kræves for, at medarbejderen kan genoptage sit arbejde. Herunder om medarbejderen har behov for skånehensyn samt fraværets varighed og omfang. Medarbejderen bør gives en rimelig frist, på ikke under fem arbejdsdage, til at indhente lægens vurdering.

Mulighedserklæringen kan udarbejdes på et hvilket som helst tidspunkt under sygefraværet, og medarbejderen har pligt til at deltage i udfyldelsen af erklæringen.

Det anbefales, at medarbejderen indkaldes til en sygefraværssamtale med henblik på at udfylde mulighedserklæringen.

Virksomheden skal betale lægens udgifter i forbindelse med udfyldelse af mulighedserklæringen.