EU’s nye Steel Safeguard træder i kraft 1. juli 2026 og strammer reglerne for import af stål. Det presser den del af dansk industri, der allerede er hårdt ramt af konkurrence fra Kina, viser nye tal.
Danske industrivirksomheder står i et krydspres mellem skærpet global konkurrence og den nye Steel Safeguard, der træder i kraft den 1. juli.
Det pres er særligt tydeligt i flere industrigrene, hvor danske virksomheder leverer til blandt andet den grønne industri, bilindustrien og maskinindustrien, viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden.
Danmark er samlet set mindre eksponeret over for Kinas industripolitik end de fleste sammenlignelige vestlige økonomier, konkluderer analysen.
Men i dele af det tekniske erhvervsliv ser billedet anderledes ud. Det gælder blandt andet områder, hvor mange virksomheder er underleverandører til den grønne industri og bilindustrien. Her kan kinesisk statsstøtte give et markant konkurrencepres, og derfor identificerer ROCKWOOL også de to industrier som nogen, der er eksponeret for kinesisk industripolitik.
Ifølge analysen står Kina for 28 procent af verdens industriproduktion og bruger 1,5 procent af BNP på industripolitik. En stor del gives som subsidier, skatterabatter, favorable lån og statslige investeringer.
- Danske virksomheder er stærke, men her konkurrerer vi ikke altid på lige vilkår. Når kinesiske virksomheder får massiv statsstøtte, presser det priserne og kan flytte ordrer væk fra danske og europæiske leverandører. Det mærkes især i brancher, hvor materialer, kapacitet og skala fylder meget, siger Maria Schougaard Berntsen.
Og siden 2020 er der da også blevet færre virksomheder i Danmark indenfor netop de industrier. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af virksomheder falder i flere af de industrigrene, der er særligt udsatte for international konkurrence.
Fra 2020 til 2024 er antallet af firmaer i fremstilling af motorer, vindmøller og pumper faldet med 13,4 procent. I metalvareindustrien er antallet af firmaer faldet med 4,4 procent, mens fremstilling af andre maskiner har haft et fald på 5,8 procent.
- Kina satser målrettet på grøn industri, avancerede maskiner, skibsbyggeri og havneinfrastruktur – områder, hvor danske virksomheder traditionelt har stået stærkt. Når kinesiske virksomheder kan konkurrere på pris, kapacitet og skala med massiv statslig opbakning, øger det presset på især mindre og mellemstore danske industrivirksomheder, siger Maria Schougaard Berntsen.
Kilde: Danmarks Statistik, GF12 samt egne beregninger
Fra 1. juli 2026 ændrer EU’s nye Steel Safeguard vilkårene for import af stål til Europa og risikerer dermed at øge konkurrencepresset for danske virksomheder, mener TEKNIQ.
Den toldfri importkvote reduceres fra cirka 34,5 mio. ton til 18,3 mio. ton om året, mens tolden over kvoten fordobles fra 25 til knap 50 procent.
Der indføres også skærpede oprindelseskrav gennem den såkaldte “Melt and Pour”-regel, hvor importører skal dokumentere, hvor stålet oprindeligt er smeltet og støbt. Kravene er endnu ikke endeligt fastlagt, og Kommissionen har derfor igangsat en målrettet høring om, hvilken dokumentation der fremover skal anvendes. TEKNIQ bidrager også med et høringssvar til høringen, som kan følges her.
For danske virksomheder kan reglerne dog få mærkbare konsekvenser. Især virksomheder med stort stålforbrug inden for stålkonstruktioner, infrastrukturprojekter og leverancer til vindmøllesektoren og maskinindustrien bør allerede nu gennemgå leverandørkæder, kontrakter og dokumentation.
- Selvom den nye Steel Safeguard egentlig er udtænkt for at beskytte europæisk industri mod unfair konkurrence, risikerer den blot at gøre ondt værre for virksomhederne i aftagerindustrien, som kommer til at bære de utilsigtede konsekvenser af ståltolden. For de virksomheder handler det ikke alene om toldsatser, men også om adgang til de rigtige materialer, stabile leverancer og mulighed for at konkurrere på fair vilkår, siger Maria Schougaard Berntsen.
Steel Safeguard omfatter stålprodukter, men ikke færdige stålintensive slutprodukter som eksempelvis vindmølletårne, rotorhuse og offshore-fundamenter. Det betyder, at danske virksomheder både kan blive påvirket af dyrere eller mere komplekst stålindkøb og samtidig møde konkurrence fra færdige produkter, der ikke rammes af ordningen.
Derfor ønsker TEKNIQ, at ståltolden bliver udvidet.
- Vi ser gerne, at man udvider ståltoldens anvendelsesområde, så der også bliver reduceret for importen af stålintensive komponenter fra Kina længere nede i leverandørkæden. På den måde kan vi skabe mere fair konkurrencevilkår og beskytte det samlede europæiske ståløkosystem mod det statsstøttede konkurrencepres fra Kina, siger Maria Schougaard Berntsen.
