Kommuner har vidt forskellige regler for zink

Bygherren og arkitekten vil have zink-tag, men kommunen siger nej på grund af risikoen for forurening af blandt andet grundvandet. På den anden side af kommunegrænsen kan det til gengæld godt lade sig gøre.

Midt i det hele står blikkenslageren, der skal udføre arbejdet, men det kan være svært, når der er så forskellig praksis på tværs af kommunerne. Særligt fordi der ikke er en rød tråd i argumentationen for at afvise blandt andet tage og tagrender af zink, mener rådgivende ingeniør Kåre Press-Kristensen.

- Det er meget forskelligt, hvordan det bliver vurderet ude i kommunerne. Nogle af dem ser ingen problemer i det, mens andre slet ikke tillader nedsivning, hvis der indgår zink, siger Kåre Press-Kristensen.

Han har gennem en årrække undersøgt konsekvenserne ved at bruge blandt andet zink-materialer i byggeriet i forhold til miljøet. Hans virksomhed, PKP Regnvandsteknik, stod i 2013 bag en undersøgelse i samarbejde med Teknologisk Institut, som konkluderede, at der skete en udvaskning af tungmetaller som zink til miljøet. Der er bare forskel på, hvordan det sker. Lerjord under en faskine binder eksempelvis zink, så der ikke sker en forurening af grundvandet. Til gengæld kan jorden på grunden godt blive forurenet, men så er der alternativer til faskiner, som eksempelvis regnvandsbede, hvor planterne kan optage tungmetallerne fra regnvandet.

- Så der er løsninger på problemet, men det er nødvendigt at have en konstruktiv dialog på området, siger Kåre Press-Kristensen, der henviser til den skyttegravskrig som rådgivere og kommuner ofte ender i ved byggesagsbehandlingen.

Regler i pixie-bog

Han har netop foretaget en stikprøveundersøgelse af kommunernes sagsbehandling. Besvarelserne fra i alt 18 kommuner viste, at der fortsat er stor forskel, hvad man tillader og på hvilket grundlag. Af samme grund mener han, at det er oplagt at få Miljøstyrelsen til at lave nye undersøgelser, som i sidste ende kan munde ud i en kortfattet vejledning til kommunerne.

- Det kunne være en pixie-udgave på to sider, der blot opstiller de forskellige problemer med de mest gængse løsninger, siger Kåre Press-Kristensen.

Konsekvenserne er i dag unødvendigt lange sagsbehandlingstider, som kunne reduceres med en ensartet vejledning. Samme holdning har TEKNIQ Arbejdsgiverne, der også gerne så mere klarhed over reglerne, og derfor støtter idéen om en kortfattet vejledning.

- Problemet er, at man ikke har nogen klare regler at forholde sig til, som man eksempelvis har det i bygningsreglementet. Vores forslag er derfor at lave en tjekliste, som blikkenslageren kunne følge. Hvis kommunen eksempelvis har et krav om lokal regnvandsafledning (LAR) på grunden, så er mulighed for at lave nedsivning i form af et plantebed og på den måde løse problemet, siger Birger T. Kristiansen, teknisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar til sagen fra Kommunernes Landsforening (KL).

Fakta:

• PKP Regnvandsanalyse undersøgte i 2013 graden af forurening fra tagvand fra fire husstande.
• Målet var at se på frigivelsen af blandt andet zink og bly til miljøet.
• Forsøgene viste, at tagvandet kan indeholde væsentlige mængder af tungmetaller, som hovedsageligt stammer fra kvisttage, indfatninger, tagrender og nedløbsrør.
• Coatede zinktagrender frigiver ifølge laboratorieforsøg cirka 100 gange mindre zink end tagrenderne i forsøget. Det reducerer derfor forureningen men stadig ikke til et lavt niveau.
• Den udvaskede zink bliver opsamlet i husstandens faskine, hvor der ifølge undersøgelsen ikke er risiko for forurening af grundvandet. Til gengæld er der risiko for forurening af jorden under faskinen. Læs mere her