Lærlingerejsen: Når ansvar, økonomi og trivsel skal hænge sammen

Mange virksomheder i det tekniske erhvervsliv står samme sted. De vil gerne tage lærlinge ind, men de vil også være sikre på, at de kan stå på mål for det. Ikke bare fagligt – men menneskeligt og forretningsmæssigt.

Det er ikke manglen på opgaver, der holder beslutningen tilbage. Det er tvivlen.
Hvad kræver det egentlig? Hvad koster det? Og hvad sker der, hvis det ikke fungerer i hverdagen?

Det er netop de spørgsmål, TEKNIQ tager fat på i to afsnit af podcasten HØRT. I begge afsnit medvirker Allan Schmidt‑Petersen, uddannelseskonsulent i TEKNIQ, som til daglig rådgiver medlemsvirksomheder om lærlinge, praktikforløb og uddannelse.

Behovet er ikke til at komme udenom

Ifølge Allan Schmidt‑Petersen er lærlinge ikke længere et tilvalg, man kan udskyde. De er blevet en nødvendig del af forretningen i takt med, at et faldende antal unge på vej ind i fagene.

- Først og fremmest her de sidste fire‑fem år har der jo været lavet utal af analyser, der peger på, at vi som samfund er nødt til at kigge mere i elektrificering og udbygning af vores kritiske infrastrukturer. Samtidig står vi i en situation, hvor ungdomsårgangene er faldende de næste mange år. Det er meget konkret. Der mangler virkelig mange hænder, siger Allan Schmidt‑Petersen.

Det er bagtæppet for, at flere virksomheder begynder at se lærlinge som en del af deres langsigtede forretning – ikke som en midlertidig løsning på travlhed.

Økonomien fylder – med god grund

Når virksomheder kontakter TEKNIQ, handler mange spørgsmål om økonomi. Og ifølge Allan Schmidt‑Petersen er det sund fornuft. Lærlinge er ikke gratis arbejdskraft, og der følger udgifter med.

Men for virksomheder, der prioriterer oplæring tidligt og systematisk, begynder lærlingen ofte relativt hurtigt at bidrage økonomisk.

- Jo bedre man uddanner sin lærling tidligt, jo hurtigere er lærlingen i stand til, at man kan begynde at fakturere arbejdet. Måske ikke til samme pris som en faglært, men med en lærlingssats, som betyder, at lærlingen også begynder at tjene penge hjem, siger Allan Schmidt‑Petersen.

Også skoleopholdet fylder i mange virksomheders overvejelser. Her oplever Allan Schmidt‑Petersen, at bekymringen ofte er større end den reelle administrative byrde.

- Der er vi jo så heldige, at virksomhederne i praksis skal gøre meget lidt. Reglerne er blevet lavet om, så refusionen i dag i høj grad kører automatisk, og det er markant nemmere, end det har været tidligere, siger Allan Schmidt‑Petersen.

Kommunikation er den største faldgrube

Når lærlingeforløb går skævt, er det ifølge Allan Schmidt‑Petersen sjældent økonomi eller refusioner, der er årsagen. Den største udfordring er langt mere jordnær.

- Det, der oftest går galt, er kommunikationen. I en travl hverdag misser man at tale sammen og få forventningsafstemt. Små misforståelser vokser, og det kan hurtigt føre til mistrivsel, siger Allan Schmidt‑Petersen.

Derfor anbefaler han, at virksomheder er tydelige fra start – for eksempel ved at få forventningerne skrevet ned som en del af medarbejderhåndbogen.

Allan Schmidt-Petersens råd er enkelt og går igen hos de virksomheder, der lykkes bedst:

- Kig på jer selv som virksomhed. Find ud af, hvad I kan stå inde for – og tag den lærling, der passer til jer. Det handler om at kende sig selv, fortæller Allan Schmidt‑Petersen.

Lyt til begge podcasts om Lærlingerejsen her: