Uanset om en virksomhed har få eller mange ansatte er det vigtigt, at den løn, der udbetales, ikke bare er rigtig, men at der også foretages korrekte indberetninger til Skattestyrelsen. Begge dele er en udfordring i mange virksomheder.
Der findes formentlig omkring 300.000 offentlige og private arbejdsgivere, der udbetaler løn. Det er en opgave, som over tid er blevet mere om mere ressourcekrævende.
Den udbetalte løn skal selvsagt stemme med, hvad der er aftalt med medarbejderne, herunder være i overensstemmelse med den overenskomst eller lokalaftale, som disse er omfattet af. Men der skal også foretages indberetning til skattemyndighederne ikke bare af den rene løn, men også af visse personalegoder, ligesom der skal udøves egenkontrol i forhold til visse udbetalinger. Nogle områder er efter vores erfaring særligt risikobehæftede:
Arbejdsgivere er forpligtet til at indberette værdien af personalegoder, når disse overstiger bagatelgrænserne for den slags. Særligt den ”lille” bagatelgrænse på 1.400 kr. (2026-nivau), som gælder for gaver og påskønnelser giver udfordringer. Især hos virksomheder, der søger at fremme salget via belønninger til sælgere og salgsassistenter.
Manglende indberetning kan ikke bare medføre betydelige efterregninger til medarbejderne, men også en bøde til arbejdsgiveren.
Tilbage i 2023 gennemførte Skattestyrelsen knap 12.000 kontroller hos en række større virksomheder og fandt fejl i mere end 80 % af sagerne, jf. denne nyhed. Det medførte indkomstreguleringer på omkring 360 mio. kr.
Fejlene i form af manglende indberetning blev blandt andet konstateret i forhold til ordninger, hvor virksomhederne belønnede gode sælgere med point, der kunne indløses i en digital gavebutik til køb af fx møbler eller ure.
Landets arbejdsgivere udbetaler skattefrie kørepenge og diæter for op mod 10 mia. kr. om året. Skattefriheden er betinget af, at arbejdsgiveren kontrollerer, at grundlaget for udbetalingen opfylder reglerne. Noget som mange desværre forsynder sig imod, hvilket kan føre til betydelige efterregninger også for arbejdsgiveren, idet denne hæfter for skatten af udbetalingerne.
I en dom fra 2021 blev en virksomhed således dømt til at betale 773.000 kr. på vegne af en medarbejder, idet virksomheden over en periode på ni år havde udbetalt store skattefrie godtgørelser til denne uden, at betingelserne var opfyldt og desuden ladet ham køre privat i en af firmaets biler.
Selvom arbejdsgiveren i princippet kan gøre regres overfor medarbejderne, så er det ofte nemmere sagt end gjort. Medarbejderne vil typisk have en forventning om, at arbejdsgiveren betaler skatten, da den manglende kontrol er dennes ansvar. Læs mere herom i denne artikel.
Betydningen af korrekt lønperiode og antal timer på lønsedlen er større end mange tror. Fejl i antal timer kan fx betyde, at medarbejderen går glip af muligheden for den skattefrie seniorpræmie eller ikke kan få den rette dagpengeydelse eller pension, når den tid kommer.
Reglerne for udbetaling af løn til lærlinge og elever har stort fokus hos fagforeningerne, og vi ser jævnligt tilfælde, hvor virksomheder må foretage store efterbetalinger, fordi lønnen har været forkert, fx i forhold til fritvalgsordninger, pension eller løntrin.
Også ved sygdom er der risiko for fejl. Enten i form af egentlige fejl i lønnen, men også ved, at der ikke bliver søgt om refusion rettidigt.
