Lov om registrering af arbejdstid på vej  

Hvis et nyt lovforslag bliver en realitet, får danske virksomheder fremover pligt til at indføre et arbejdstidsregistreringssystem, der kan registrere arbejdstiden også for ikke-timelønnede medarbejdere. Beskæftigelsesministeriet har netop sendt lovforslaget i høring, og forventningen er, at loven træder i kraft 1. januar 2024. TEKNIQ Arbejdsgiverne arbejder dog på at få den dato udsat. 

Der er metodefrihed i forhold til, hvordan den enkelte virksomhed vælger at indrette arbejdstidsregistreringssystemet. Det betyder, at arbejdsgiverne selv kan vælge, hvilket system, de ønsker at bruge til registreringen.   

Loven vil medføre, at der bliver indført en pligt til at registrere arbejdstid for de lønmodtagere, der er omfattet af regler om daglig og ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid. Det er altså arbejdsmiljølovens regler om hviletid og 48-timersreglen, som den nye registreringspligt skal sikre overholdelse af.  

Virksomhederne registrerer i dag - i vidt omfang - arbejdstid for timelønnede medarbejdere, så man kan udbetale løn for præsterede arbejdstimer. Der kan dog være grund til opmærksomhed, når det gælder medarbejdere på opmålte akkorder, hvor det er den konkret præsterede arbejdstid, loven giver en pligt til at registrere (skurbog mv.). Der findes allerede i dag aftaler – for eksempel i overenskomster - der håndterer spørgsmålet om arbejdstid og arbejdsforhold. Disse gælder stadig.  

Ud over selve registreringspligten indeholder lovforslaget krav om, at medarbejderne skal kunne tilgå egne oplysninger i registreringssystemet, og at arbejdsgiver skal opbevare de registrerede oplysninger i fem år efter udløb af den periode, der udgør grundlaget for beregning af medarbejderens arbejdstid. 

Selvtilrettelæggere undtaget 

Virksomheden kan være undtaget fra pligten til at registrere medarbejderens arbejdstid, hvis medarbejderen er såkaldte ”selvtilrettelægger” eller ledende medarbejder.  

Undtagelsen kan gælde, hvis arbejdstidens længde, som følge af særlige karakteristika ved arbejdet, ikke bliver målt eller fastlagt på forhånd. Undtagelsen kan også gælde, når medarbejderen selv kan fastsætte arbejdstiden. Det gælder typisk medarbejdere, der har mandat til selv at træffe beslutninger eller har ledelsesmæssige funktioner. Såkaldte selvtilrettelæggere.  

Hvis en medarbejder er selvtilrettelægger og derfor skal undtages fra registreringspligten, skal det fremgå af ansættelseskontrakten, at medarbejderen ikke er omfattet af reglerne om daglig hviletid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid.  

Selvtilrettelæggerbegrebet er ikke entydigt fastlagt i lovforslagets bemærkninger eller praksis. Det vil derfor i mange tilfælde bero på en konkret vurdering, om en medarbejder anses for selvtilrettelægger.  

TEKNIQ Arbejdsgiverne har arbejdet for, at lovændringen ikke kommer til at pålægge virksomhederne flere forpligtelser end krævet efter EU-retten. Den indsats er afspejlet i lovforslaget, da det ikke går ud over EU-rettens krav til arbejdstidsregistrering og indeholder undtagelsesbestemmelser for selvtilrettelæggere.