Mange ordrer i nyt forsvarsforlig

Krigen i Ukraine betyder, at Danmark skal opruste til en helt ny sikkerhedsmæssig situation. Finansieringen faldt på plads med et nyt forsvarsforlig i marts. Frem imod 2033 skal det årlige forsvarsbudget øges til to procent af bruttonationalproduktet. Det betyder 18 milliarder kroner mere til Forsvarets drift og indkøb.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse får en central rolle i udmøntningen af den nye forsvarsaftale.

-Forsvarsforliget betyder, at vi skal anskaffe, drifte og servicere langt mere materiel og IT til Forsvaret og beredskabet. Hvilket materiel og IT, det kommer til at dreje sig om, bliver konkretiseret i de kommende forligsforhandlinger på Christiansborg, men det vil betyde mange nye opgaver, som danske virksomheder kan byde ind på.

Det siger major Martin Veirum, der er leder af Forsvarets Industrikontor. Forsvarets samarbejdet med forsvarsindustrien er forankret i denne afdeling, der håndterer de mange udbud, der sikrer forsvaret, at der handles til markedspriser.

-Regeringen har lagt en ny strategi for indkøb, der skal sikre kompetencer og leverancer hos danske virksomheder ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning. Det betyder, at vi ikke længere kommer til at lægge alt ud i EU-udbud. Den strategi vil fremover give udvidede muligheder for flere ordrer til danske virksomheder, siger Martin Veirum.

Hvilke chancer har små og mellemstore virksomheder for at vinde kontrakter og udbud og dermed få del i de mange nye opgaver.

-Mit råd til virksomhederne er at finde sammen i et konsortium eller andre former for samarbejder og byde sammen. Derved kan man samle alle kompetencer til en opgave og stå styrket i konkurrencen. Samtidig får vi én virksomhed som kontaktpunkt til arbejdet, og vi får derved en mere interessant samarbejdspartner. Man bliver mere relevant som leverandør, når man kan dække hele paletten af et udbud som en samlet byder i form af et konsortium.

SMV’erne er direkte nævnt som en prioriteret del af dansk erhvervsliv i regeringens nye strategi for dansk forsvarspolitik fra 2021?

-Der er mange superdygtige danske SMV’ere. Det gælder både nye innovative virksomheder udsprunget af universitetsmiljøer og virksomheder fra den mere traditionelle forsvarsindustri, som kan levere og servicere. Med mange nye opgaver de kommende år får vi brug for flere og nye leverandører, og her tror vi på mulighederne hos SMV’erne. Men som sagt kan SMV’erne med fordel gå sammen om at byde i stedet for blot selv at tilbyde kompetencer inden for en enkelt niche.

Betyder det øgede forsvarsbudget reelt et behov for flere danske leverandører?

-Forsvaret er som kunde interesseret i et bredere marked at handle på til de nye opgaver og indkøb. Det er den måde, vi finder den rette leverandør til den enkelte opgave. Vi skal i de kommende år ud og lave langt flere nationale udbud, og derfor vil vi gerne undgå at konkurrencen bliver for smal. Jo flere interesserede bydende firmaer, jo bedre fungerer konkurrencen og sikrer os den rette pris. Og TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder er i den forbindelse interessante.

F35 kampfly fra USA, U-både fra Tyskland eller måske pansrede mandskabsvogne – hvilke indkøb vil give størst behov for samarbejder med danske virksomheder?

-Det kan jeg ikke vurdere på nuværende tidspunkt. Men lad os som eksempel kigge på situationen, hvis det bliver besluttet at indkøbe pansrede mandskabsvogne: Forsyningssikkerhed bliver helt sikkert afgørende fremover. En leverandør kunne således blive forpligtet til at etablere et vedligeholdelses-samarbejde med danske virksomheder. Her kunne måske tre til fire virksomheder bidrage med hver sine kompetencer med udgangspunkt i depot og lagre med reservedele. Vi skal formentlig til at udvikle helt nye kontrakter fremover, som giver en stærk forsyningssikkerhed og dermed opgaver for danske virksomheder.

Men hvor tålmodig skal interesserede virksomheder være. Hvornår slår forsvarsforliget igennem og bliver til udbud og nye kontrakter?

-Beslutninger om ny kapaciteter i forsvaret tager op til fem år eller endda mere at føre ud i livet. Hvis der skal bygges nye kaserner eller udvælges, udbydes og indkøbes fly eller kampvogne eller andre store materiale-investeringer, så tager det flere år. Vi skal samtidig geare Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse op til fremtidens nye indkøb, så mulighederne for danske virksomheder vil opstå løbende de kommende ti år.

Modkøb eller industrisamarbejde betyder, at leverandøren ved en ordre over 50 mio. kr. skal lægge underleverance hos en dansk virksomhed. Er det interessant for virksomhederne.

-Det er det i den grad. Danske virksomheder er kendt for effektivt at levere høj kvalitet til tiden i samarbejde med eksempelvis amerikansk forsvarsindustri. Normalt kan det tage to til tre år at blive inviteret ind hos de store producenter i et forsøg på at blive leverandør. Nu åbner døren sig automatisk pga. forpligtelsen til et industrisamarbejde. Flere danske virksomheder har vokset sig store efter disse industrisamarbejder, der dokumenterede deres kompetencer.

Der er afsat 3,5 mia. kr både i 2022 og 2023 til at håndtere den nuværende sikkerhedspolitiske situation. Vi mangler ammunition?

Ja – efter koldkrigsperioden har vi nu i årtier udhulet vores lagre af bl.a ammunition og missiler. Ukraine-krisen har vist, at vi ikke bare kan have én af hver liggende på lager. Der skal opbygges nye depoter til en ny situation, og det vil kræve en del af de beløb, der ekstraordinært vil gå til Forsvaret de kommende to år. Der er næppe så mange ordrer til danske virksomheder i denne bevilling.