Minister: Slut med navnelege på erhvervsskoler

Hvad er Tradium? Et svensk sportstøjsfirma? En børsmæglervirksomhed med base i New York? Eller en uddannelsesinstitution med hovedafdeling i Randers? Svaret er….en uddannelsesinstitution i Randers!

Netop den type navne er faldet undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for brystet. Fremover vil hun derfor smække navnebogen hårdt i, hvis nye uddannelsesinstitutioner vil have den slags godkendt. De er simpelthen for svære at forstå, da de hverken siger noget om den geografiske placering eller indholdet af uddannelserne. Det duer ikke i en uddannelsesverden, der er kompliceret nok i forvejen, mener hun.

Læs også: Kurven knækker den rigtige vej for erhvervsskolerne

- Det er vigtigt, at både forældre og unge let kan afkode, hvad uddannelsesinstitutionerne står for, og det her har absolut ikke gjort det lettere, siger Pernille Rosenkrantz-Theil i et interview med Installationsmedierne.dk.

Traditioner møder nyt

De nye navne er skudt op som paddehatte i en skoleverden fyldt med fusioner over de senere år. En af dem  er College 360, der blev skabt i 2017 som en fusion af Silkeborg Business College og Teknisk Skole Silkeborg.

Dengang var det mere traditionelle ”Silkeborg Erhvervsskole” også i spil, forklarer bestyrelsesformanden.

- Jeg syntes faktisk godt om ”Silkeborg Erhvervsskole”, men nogle af de elever, vi havde med i gruppen, vendte øjne af det. Der er ikke noget popsmart over det. Det kan godt være, at man ikke ved, hvad College 360 er på Borgen, men det er sådan set også ligemeget, så længe de unge her på egnen ved det. Målet var netop, at ingen skulle være i tvivl efter kort tid, og det har vi så også brugt penge på at markedsføre, siger Peter Stampe, bestyrelsesformand for College 360.

Men det argument giver ministeren ikke meget for. Der skal også tages højde for, at nogle elever kommer langvejs fra for at tage bestemte uddannelser på erhvervsskolerne.

- Det er meget fint, at folk måske kender dem i lokalområdet, men vi er altså 5,5 millioner mennesker i Danmark, som skal kunne afkode, hvad det er – også selvom man ikke lige er vokset op i området, siger ministeren og opfordrer uddannelsesinstitutioner til at fokusere på deres primære opgave:

- Jeg synes, at skolerne skal bruge lang tid på at lave gode uddannelser, da det er det, de er sat i verden for, og ikke så meget på tid på markedsføring, store kommunikationsafdelinger og fine logoer.

Overdreven brug

Brandingekspert Nikolaj Stagis har fuld forståelse for, at det er en kompliceret øvelse at finde et passende navn, men han mener omvendt, at der er gået sport i sære skolenavne. På den måde virker det som om, det er en eneste mulighed at markedsføre sig på, hvilket ikke er korrekt, forklarer brandingeksperten. Skolerne forsvarer sig samtidig med, at de i fusionens hellige navn er nødt til at finde et nyt navn, der kan være dækkende for samtlige uddannelser. Men det er at tillægge navnet alt for stor betydning, mener Nikolaj Stagis.

- Man kan sammenligne med universiteterne, som jo ikke er sprunget på den vogn. Flere af dem er alligevel gode til at lave kampagner for indholdet af deres uddannelser. Man kan godt lave kommunikation, der tiltaler unge, uden at have et skørt navn. Og så synes jeg i øvrigt ikke, at navnene er særlig fancy. De bliver lidt gøglede, siger Nikolaj Stagis.