Hvor tit skal elektrikerne på L-AUS-kursus? Hvad træder i stedet for 75 procent-reglen? Og hvad betyder de nye regler for kravene til overspændingsbeskyttelse? Installationsmedierne.dk har samlet de mest stillede spørgsmål om de nye elsikkerhedsregler.
I løbet af efteråret 2019 har TEKNIQ Arbejdsgiverne afholdt en række informationsmøder rundt om i landet om de nye elsikkerhedsregler. Informationsindsatsen er nu afsluttet og installationsmedierne.dk har samlet de spørgsmål, der er blevet stillet mest.
[factbox]
75 procent-reglen
Spørgsmål:
Hvad er trådt i stedet for 75 procent-reglen?
Svar:
75 procent-reglen, i den udgave som vi kender den, udgik per 1.januar 2020 og er blevet erstattet af en ny, dansk 70 procent-regel, der kun kan anvendes i forbindelse med udvidelse af én enkelt strømkreds (kabel) i en eksisterende installation udført efter tidligere bestemmelser. Strømkredsen må maksimalt være beskyttet med 16A og have et ledertværsnit på 4 mm2, og belastningen må ikke være højere end 70 procent i maksimalt tre timer ad gangen.
[/factbox]
[factbox]
Verifikation
Spørgsmål:
1. Hvordan skal man teste en RCD (fejlstrømsafbryder)?
2. Kommer der et skema til eftersyn og afprøvning af mindre installationer?
Svar:
1. Den danske nationalkomite S-564 har fremstillet nogle dokumenter med vejledninger og ofte stillede spørgsmål (FAQ), som er relateret til standardserien HD 60364. Her findes svar på mange spørgsmål – også hvordan komiteen anbefaler test af RCD (fejlstrømsafbryder) – Vejledning og FAQ er tilgængelig på Dansk Standards hjemmeside under fanen ”Om standarder”.
2. Sikkerhedsstyrelsen har i samarbejde med TEKNIQ Arbejdsgiverne udviklet en tjekliste til verifikation af mindre elinstallationer. Når den i løbet af kort tid er færdig, vil den være af finde på tekniq.dk og sik.dk.
[/factbox]
[factbox]
TEKNIQ App
Spørgsmål: Kommer der flere praktiske videovejledninger i appen?
Svar:
Ja. Appen vil løbende blive udviklet og opdateret, så indholdet er i overensstemmelse med reglerne på området. På vejledningsdelen vil der løbende blive tilføjet videovejledninger i takt med behov og efterspørgsel. L-AUS og verifikation vil blive tilføjet som selvstændige områder i appen med dedikerede videovejledninger. På dimensioneringsdelen vil appen blive opdateret med den nye SNC (national særregel), der har afløst 75 procent-reglen.
Hver gang appen, som i januar/februar havde 100.000 sidevisninger i løbet 30 dage, bliver suppleret med nyt materiale, bliver der udsendt en push-meddelelse, som markeres på app-ikonet
[/factbox]
[factbox]
Overspændingsbeskyttelse
Spørgsmål: Hvad betyder de nye regler for kravene til overspændingsbeskyttelse?
Svar: Stærkstrømsbekendtgørelsen angav, at overspændingsbeskyttelse ikke var nødvendig i Danmark. Det er et nyt krav i elinstallationsbekendtgørelsen, at elektrisk udstyr skal være beskyttet mod lynnedslag. Det betyder, at du skal vurdere risikoen og tage stilling til, om det er nødvendigt med overspændingsbeskyttelse. Hvis du ikke laver vurderingen, har du pligt til at lave overspændingsbeskyttelse.