Fra 2. august 2026 gælder nye dele af EU’s AI-forordning. Reglerne stiller blandt andet krav til gennemsigtighed, ansvarlig brug af AI og AI-kompetencer hos de medarbejdere, der anvender AI i arbejdet.
AI-forordningen, også kaldet AI Act, er en EU-forordning, der er sat i verden for at sikre brugen af AI. Selve forordningen blev vedtaget i 2024, men 2. august 2026 er gennemsigtighedskrav blevet en del af forordningen.
Det er særligt bestemte systemer, som interagerer med mennesker eller skaber indhold, der er omfattet af gennemsigtighedskravet.
Vær åben om brugen af AI
Bruger jeres virksomhed en AI-chatbot eller en anden AI-løsning, der kommunikerer direkte med kunderne, skal kunden som udgangspunkt oplyses om, at vedkommende kommunikerer med et AI-system.
Det kan for eksempel være en chatbot på hjemmesiden, en AI-assistent i kundeservice eller en automatisk løsning, der besvarer henvendelser om service, leveringstid, booking eller generelle spørgsmål.
Oplysningen skal gives tydeligt og fra starten. Det kan for eksempel være med en tekst som:
“Du skriver med vores AI-assistent. Den kan hjælpe med generelle spørgsmål, men konkrete aftaler skal bekræftes af en medarbejder.”
Når AI producerer indhold til internt og offentligheden
Bruger I AI til at fremstille billeder til hjemmesiden, tilbudsmateriale, e-mails, nyhedsbreve eller sociale medier, skal de gennemgås inden offentliggøres. Det vil være jer, som afsender af det AI-genererede indhold, der er ansvarlig for materialet.
Derfor kan man overveje at markere AI-genererede indhold med en tekst som “Skabt ved hjælp af AI”, når det bidrager til åbenhed over for kunder og samarbejdspartnere. EU har også lavet et bud på ikoner til mærkning af AI-generet indhold, som også kan bruges.
Når AI bruges til at genere indhold, der ikke er til offentligheden, såsom jeres virksomheds interne kommunikation, kræver det ikke en synlig mærkning.
Der er derimod særlige regler for såkaldte ’deepfakes’, der er materiale, der i væsentlig grad ligner faktiske personer, genstande, steder, enheder eller begivenheder og som fejlagtigt kan fremstå ægte.
Her skal afsender nu oplyse af indholdet er AI-generet.
Det kan f.eks. være at I laver en AI genereret video med jeres direktør, der fortæller om virksomheden. Hvis det ligner en ægte optagelse, så skal det markeres, at det er AI-genereret. Samme gælder for billeder, lyd etc.
Pas på fortrolige oplysninger
I bør også være opmærksomme på, hvilke oplysninger I indtaster i AI-værktøjer.
Kundedata, kontrakter, tegninger, adgangsforhold, priser, tilbud, personoplysninger og andre fortrolige oplysninger bør ikke ukritisk deles i åbne AI-løsninger. Det er derfor en god ide at tage stilling til, hvilke AI-værktøjer der må bruges, og hvilke oplysninger medarbejderne ikke må indtaste.
En enkel tommelfingerregel er: Hvis oplysningen ikke må sendes til en ukendt ekstern modtager, skal den heller ikke uden videre ind i et AI-værktøj.
Hav styr på AI-kompetencer
Hvis jeres virksomhed bruger AI, skal I træffe passende foranstaltninger for at sikre, at de medarbejdere, som bruger AI i arbejdet, har de nødvendige kompetencer. Der er ikke krav om, at alle medarbejdere skal uddannes som AI-specialister.
Men medarbejdere, der bruger AI til kundekommunikation, tilbud, dokumentation, HR, projektstyring eller teknisk materiale, bør kende de grundlæggende regler og vide, hvordan AI bruges ansvarligt.
