Nye krav til Legionellamåling i vandinstallationer

På det netop overståede Nordisk Vandskadeseminar blev den nye Rørcenteranvisning om Legionellamåling, RC 036, præsenteret. Anvisningen hænger sammen med nye krav i Drikkevandsdirektivets artikel 10, som nu implementeres i Danmark.

Nye krav til kontrol

Legionella er en bakterie, der i større koncentrationer kan give Legionærsyge. Det er en luftvejsinfektion, som i alvorlige tilfælde kan være dødelig. I Danmark har læger siden 1980 skullet indberette konstaterede tilfælde af Legionærsyge til Statens Serum Institut, SSI.

Når der indberettes et udbrud, bliver der sat gang i en smitteopsporing for at finde kilden. Den gennemføres centralt af SSI i samarbejde med den lokale kommune. Når kilden er fundet, kan kommunen stille krav til den konkrete bygningsejer om afhjælpning, som skal dokumenteres med tiltag og prøver. Den ordning ændres ikke med de nye regler.

Prøver på raske anlæg

Med Drikkevandsdirektivets artikel 10 indføres en systematisk kontrol af installationer i eksisterende bygninger, uden at der på forhånd er påvist Legionella. Der er altså ikke tale om udredning af et smittet anlæg, men om prøvetagning på et anlæg, hvor der ikke nødvendigvis er konstateret problemer.

Som led i implementeringen er der udgivet en bekendtgørelse om indberetning af Legionellaprøver og -foranstaltninger, bekendtgørelse 721/2024. Den fastlægger, at der skal udtages vandprøver i såkaldt prioriterede ejendomme. Det er offentlige og private sygehuse og plejehjem.

Sygehuse og plejehjem omfattes

I de omfattede ejendomme skal der løbende udtages vandprøver, så alle får taget prøve med højst tre års mellemrum. Kommunen kan også stille krav om prøver i andre bygningstyper end sygehuse og plejehjem. De prøver skal dog ikke indberettes til den centrale database hos Social- og Boligstyrelsen, SBST.

Den nye Rørcenteranvisning, der er en udløber af den nye bekendtgørelse, fungerer som en guideline for prøvetagning og analyse i de prioriterede ejendomme. Formålet er at sikre, at vandprøver udtages, håndteres og undersøges efter en ensartet metode.

Det skal gøre resultaterne sammenlignelige og mindske risikoen for, at prøverne bliver misvisende på grund af forurening under prøvetagning, transport eller laboratoriehåndtering.

Grænseværdi udløser handling

Grænseværdien for Legionella er sat til 1.000 cfu/l. Ligger prøven under den værdi, er niveauet acceptabelt. Hvis prøven viser Legionella på eller over grænseværdien, skal bygningsejeren inden for en uge sætte gang i en nærmere undersøgelse af årsagen, orientere relevante personer og træffe foranstaltninger, der nedbringer risikoen.

Da der i disse tilfælde ikke er fundet syge eller afdøde personer, skal der ikke iværksættes smitteopsporing. Der skal i stedet sættes en proces i gang for at reducere Legionellarisikoen.

Selv når niveauet er under 1.000 cfu/l, kan fund af Legionella være relevant at følge op på. Der er ikke umiddelbar sundhedsfare, men forekomsten kan udvikle sig til værdier over grænseværdien. Den kritiske mængde er 10.000 cfu/l.

Installatøren kan blive inddraget

For installatøren er den nye Rørcenteranvisning ikke i sig selv et praktisk arbejdsredskab. Men kendskab til indholdet giver vigtig baggrundsviden om Legionella og om de krav, ejendomsejere skal håndtere.

Hvis en måling viser Legionella, vil installatøren med stor sandsynlighed blive inddraget i vurderingen af, hvilke tekniske tiltag der kan begrænse eller forhindre yderligere vækst i den konkrete installation. Fremover kan Legionellamåling også blive en del af udbud, hvor bygherre kræver dokumentation, før en færdig bygning overtages.

Temperaturen er afgørende

Legionella vokser kun i vand med temperaturer mellem 20 og 50 grader. Derfor kan et første tiltag ved forhøjede værdier være at hæve temperaturen i alle dele af varmtvandssystemet til 50 grader – også i hele cirkulationsledningen. Samtidig skal man sikre, at koldtvandsledninger ikke utilsigtet opvarmes i fælles føringsveje som for eksempel skakte.

Særlige Legionellasikringssystemer eller tilsætning af kemi er ikke nødvendige i daglig drift, hvis vandinstallationen holdes uden for bakteriernes vækstområde – det vil sige under 20 grader eller over 50 grader.