Nyt krav til renovering af kommunale bygninger

De kommende år vil kommunerne med al sandsynlighed blive pålagt at renovere minimum tre procent af deres bygningsareal hvert år. Det er udsigterne, efter en ny aftale om energieffektiviseringer blev besluttet i EU.

- Det er rigtig positivt, at der nu bliver sat krav til renovering af alle offentlige bygninger. Der er generelt et stort efterslæb på energirenoveringer, hvilket giver dårligt indeklima og arbejdsmiljø, og derudover er det spild af energi. Af samme grund mener vi, at Danmark skal være et foregangsland og sætte barren endnu højere, når det kommer til at energirenoveringer. Det kræver, at vi allerede nu begynder at tænke på at implementere en national effektiviseringsstrategi, så renoveringerne bliver tænkt ind fra starten og i sidste ende bliver gennemført, siger Maria Rizzo, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Den nye aftale er en del af processen for revisionen af et nyt energieffektiviseringsdirektiv. Ud over krav til årlige renoveringer af bygningsmassen i kommunerne forventes det også at byde på krav om, at medlemslandene samlet set skal reducere deres energiforbrug med 11,7 procent senest i 2030. Forudsætningen er dog, at der også kommer fokus på effektiv drift og vedligehold, så besparelserne fastholdes, mener TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Store forskelle på kommuner

I Danmark er det allerede et krav, at tre procent af det statslige bygningsareal hvert år skal renoveres. Af samme grund er det godt, at kommunerne følger trop, da der er hårdt brug for det. Det gælder blandt andet i skoler og daginstitutioner, hvor flere undersøgelser løbende har vist, at indeklimaet er for dårligt. Sidste år viste Masseeksperimentet på baggrund af undersøgelser fra DTU, at op mod hvert femte klasselokale har et CO2-niveau, der er dobbelt så højt som det anbefalede niveau. Samme billede viste sig, da Rådet for Grøn Omstilling i december offentliggjorde en undersøgelse af indeklimaet i daginstitutionerne. Tårnhøje CO2-niveauer – særligt i institutioner med ældre eller intet ventilationssystem - og varmespild fra dårligt regulerede varmesystemer var nogle af resultaterne i undersøgelsen. 

Det kommer ikke som nogen overraskelse for den nordjyske installationsvirksomhed Mariendal A/S, der arbejder med energirenoveringer i kommunerne blandt andet.

- Der er stor forskel på, hvor meget kommunerne gør ud af energirenoveringer, men der er typisk en slidt bygningsmasse, hvor det kræver en større teknisk renovering at få de tekniske installationer op i niveau. Derudover mangler der ofte overvågningssystemer til at give dataindsigt, så man kan mindske energiforbruget. Men uanset om det er kommunale kontorbygninger eller daginstitutioner, så giver det mening at prioritere energirenovering, siger Johan Ungermann Poulsen, der er adm. direktør i Mariendal A/S, og fortsætter:

- Det kræver både grundig planlægning og viden at gøre det på den rigtige måde. Det kunne man blandt andet se, da der i løbet af vinteren blev indført krav om at holde temperaturen på 19 grader i offentlige bygninger. Nogle scenarier endte med ubevidst at skade bygningen eller bruge mere energi, fordi man håndterede bygningsinstallationerne forkert, siger Johan Ungermann Poulsen.

Ifølge EA Energianalyse rådede kommunerne i 2021 over 30 millioner opvarmede bygningskvadratmeter. Det betyder, at der hvert år skal renoveres omkring 900.000 kvadratmeter som følge af det kommende krav fra EU.  

Aftalen skal nu formelt godkendes i EU og de enkelte medlemslande, før den kan træde i kraft.