Reform giver arbejdsgivere central rolle når medarbejderen er sygemeldt
Publiceret:01. jul. 2026
Skrevet af:Mimi Munch-Jensen
Fra 1. juli 2026 træder anden fase af beskæftigelsesreformen i kraft, og virksomhederne får en mere central rolle i opfølgningen på sygemeldte medarbejdere.
Beskæftigelsesreformen, som blev aftalt i april 2025 under overskriften “Mere værdighed, større frihed og færre regler”, ændrer rammerne for den kommunale beskæftigelsesindsats. Reformen indfases i tre faser frem mod 1. januar 2027, og flere centrale ændringer træder i kraft 1. juli 2026.
For TEKNIQs medlemsvirksomheder er det især reglerne om sygefravær, opfølgning og refusion, der er relevante.
Et centralt element i reformen er, at sygemeldte medarbejdere med et job at vende tilbage til som udgangspunkt får mindre kontakt med kommunen. Det gælder, hvis både arbejdsgiver og medarbejder forventer, at fraværet varer under 26 uger.
I de tilfælde skal medarbejderen som udgangspunkt ikke længere indkaldes til løbende opfølgningssamtaler i kommunen. Kommunen skal dog fortsat vurdere, om medarbejderen er uarbejdsdygtig – også i forhold til det brede arbejdsmarked – og tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges efter 22 uger.
Kommunen kan stadig tilbyde et kontaktforløb, hvis det vurderes relevant, eller hvis medarbejderen eller arbejdsgiveren beder om det.
For virksomhederne betyder det mindre kommunal involvering i de kortere og ukomplicerede sygeforløb. Til gengæld bliver det endnu vigtigere, at arbejdsgiver selv følger struktureret op og har en løbende dialog med medarbejderen om mulighederne for at vende tilbage til arbejdet.
Arbejdsgivers pligter ændres ikke
Reformen ændrer ikke på arbejdsgivers frister og procedurer efter sygedagpengeloven. Virksomheder skal fortsat anmelde sygefravær rettidigt og søge refusion efter de gældende regler.
Manglende overholdelse af frister kan fortsat betyde tab af refusion. Arbejdsgiver skal også fortsat indkalde medarbejderen til en sygefraværssamtale. Samtalen skal holdes senest fire uger efter første fraværsdag og skal bruges til at drøfte, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage – eventuelt gradvist eller med tilpasninger.
Når kommunen følger mindre op i de kortere forløb, bliver sygefraværssamtalen et endnu vigtigere redskab for virksomheden.
Færre ordninger og ændrede satser
Reformen forenkler også flere af de eksisterende ordninger. Jobafklaringsforløb, ressourceforløb og revalideringsordningen afskaffes.
Sygemeldte, der i dag ville være overgået til en af disse ordninger, skal fremover blive på sygedagpenge. Hvis den almindelige sygedagpengeperiode ikke kan forlænges, fortsætter udbetalingen på en reduceret sats.
De konkrete satser og regler bliver fastlagt i kommende lovændringer. Ændringen kan få betydning for medarbejderens økonomi og dermed også for dialogen om fastholdelse og gradvis tilbagevenden.
Sanktioner lempes
Reformen lægger samtidig op til lempeligere sanktionsregler over for sygemeldte. Det bliver vanskeligere at stoppe sygedagpenge på grund af formelle fejl, hvis der ikke først er givet en yderligere påmindelse. Det kan for eksempel være, hvis medarbejderen ikke udfylder et oplysningsskema.
Da arbejdsgivers refusion afhænger af medarbejderens ret til sygedagpenge, kan det i praksis betyde færre tilfælde, hvor refusionen stopper på grund af medarbejderens formelle fejl.
Har I spørgsmål til beskæftigelsesreformen eller håndtering af sygemeldte medarbejdere, kan I kontakte TEKNIQ på 43 43 60 00 eller jura@tekniq.dk.