Sådan påvirker afskaffelsen af Store Bededag lønnen

Folketinget vedtog i februar, at Store Bededag fra og med 2024 ikke længere skal anses som en helligdag. Den 4. fredag efter påske bliver dermed en almindelig arbejdsdag. Det har betydning for aflønningen af både månedslønnede og timelønnede medarbejdere.

For månedslønnede ansatte

Afskaffelsen af Store Bededag som helligdag vil primært få konsekvenser for månedslønnede ansatte. De vil udover deres sædvanlige løn, pr. 1. januar 2024 være berettiget til et løntillæg svarende til 0,45 procent af årslønnen. Tillægget bliver optjent løbende og beregnes ud fra den sædvanlige og fastpåregnelige løn inklusive pension, forskudstillæg, vagttillæg og rådighedstillæg, som indgår i den normale løn samt værdien af personalegoder selvom disse ikke modtages under en ferie.

Overarbejde, uanset om det er pligtmæssigt eller regelmæssigt forekommende, vil derimod ikke indgå som en del af den løn, der ska beregnes løntillæg af, medmindre arbejdet har et så regelmæssigt omfang, at det anses for at indgå i den arbejdsydelse, som lønmodtageren fast er antaget til at udføre.

Løntillægget kan udbetales enten ved en månedlig udbetaling eller ved udbetaling sammen med ferietillægget. Det vil sige to gange årligt i henholdsvis maj og august. Hvis man vælger den sidste model, skal man dog være opmærksom på, at løntillægget og ferietillægget ikke beregnes ens, herunder at arbejdsgiverbidraget til pensionsordninger f.eks. ikke medregnes i indkomstgrundlaget for ferietillæg, hvorimod dette er tilfældet ved beregningen af løntillægget.

Fravigelser af løntillægget efter 1. januar 2024

Lovens formål og intention er at øge antallet af arbejdsdage i kalenderåret, for dermed at øge udbuddet af arbejdskraft. I linje hermed er det TEKIQ Arbejdsgivernes vurdering, at lovens bestemmelser ikke giver adgang til, at man ved kollektive overenskomster efter 1. januar 2024 kan fravige lovens forpligtelse til at betale løntillægget på 0,45 %.

Dog er det TEKNIQ Arbejdsgivernes opfattelse, at det ikke kan afvises, at der fremadrettet vil være mulighed for at indgå individuelle aftaler med medarbejdere om at erstatte løntillægget, f.eks. med en ekstra fridag. Det er imidlertid forbundet med en procesrisiko at indgå sådanne aftaler, idet det strider mod lovens formål, og ikke fremgår som en mulighed ifølge lovens bestemmelser. Virksomheder, der påtænker at gøre brug af denne erstatningsfridag, må derfor forvente at blive mødt med en sag fra de respektive fagforbund.

For timelønnede ansatte

For medarbejdere ansat på timeløn vil afskaffelsen af Store Bededag som helligdag medføre, at medarbejderen skal udføre arbejde på dagen til sædvanlig timeløn som på alle andre almindelige arbejdsdage. Det betyder, at eventuelle helligdagstillæg, som medarbejderen førhen havde været berettiget til at modtage efter overenskomsten, ikke længere skal udbetales.

Opsparing til søgnehelligdage og fritvalgsordninger er dog undtaget fra loven, og opsparingsprocenterne vil således ikke blive reduceret til trods for, at der bliver en helligdag mindre. Vedligeholdelsen af opsparingsprocenterne må således forventes at medføre, at søgnehelligdagsbetalingerne for de tilbageværende søgnehelligdage bliver tilsvarende større.

Læs mere om konsekvenserne af afskaffelsen af Store Bededag her.