Seks kommuner spurter foran på lærlingefronten

Det er velkendt, at der er store kommunale forskelle på hvor mange unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Men der er også seks kommuner i landet, der får endnu flere end forventet sporet i retning af en fremtid som håndværker.

Nogle af dem er Horsens og Frederikssund kommuner, viser en ny undersøgelse, som Center for Viden om  Erhvervsuddannelser (CEVEU) har lavet. 

- Noget af det, der går igen, er, at de har fået et stærkt samarbejde mellem folkeskoler, erhvervsuddannelser og virksomheder. Det er stærke kommunale partnerskaber, hvor de på en meningsfuld måde får koblet eleverne med uddannelserne og med, hvad det er, det kan føre til i sidste ende i virksomhederne. Der ligger et stort potentiale, siger Camilla Hutters, der er leder af CEVEU, i en pressemeddelelse.

TEKNIQ Arbejdsgiverne støtter den udlægning. Det vigtige er, at det betaler sig at gøre noget aktivt, hvis flere skal uddannes inden for tekniske erhvervsuddannelser.

- Vi ved, at det virker, når kommunerne sætter fokus på at få flere ind på erhvervsuddannelserne. Det vigtige er, at man kommer hurtigt i gang med arbejdet. Hvis man venter til 9. klasse, så er det for sent. Derudover er det vigtigt, at de unge møder rollemodeller, som de kan spejle sig i på en anden måde, end hvis de kun hører det fra en studievejleder, siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Undersøgelsen er lavet som led i det nye nationale Center for Viden om Erhvervsuddannelser, CEVEU. Videnscenteret er et konsortium mellem Københavns Professionshøjskole og Aalborg Universitet, hvor også DPU, Aarhus Universitet og Tænketanken DEA indgår. Den nye analyse ’Optag og fuldførelse på EUD’ er første spadestik til den viden og forskning, CEVEU skal bidrage med i de kommende år.

- Det er et helt centralt mål i Danmark, at vi skal have flere faglærte. Derfor er det vigtigt med en bedre forståelse af, hvad der skal til for at flere vælger en erhvervsuddannelse. På landsplan står rekrutteringen stille, men undersøgelsen viser altså, at det er lykkedes i nogle kommuner, og så er der jo noget, vi kan gøre. De store forskelle på, hvor godt det lykkes kommunerne imellem, peger på, at kommunerne kan lære af hinanden, siger Camilla Hutters, der er leder af CEVEU, og tilføjer, at forskellen er der, selv når man tager højde for uddannelsessammensætningen i kommunerne og den sociale arv i børns tilbøjelighed til at vælge samme uddannelsesniveau som deres forældre.

Det viser undersøgelsen

 Hovedkonklusioner i analysen er:

• I de sidste cirka fem år er hver femte elev, der afslutter grundskolen, startet på EUD som deres første ungdomsuddannelse. Der er dog markante kommunale forskelle, hvor andelen af unge, der starter på EUD, er størst i Vestjylland og på Vestsjælland sammen med de fynske kommuner, der omkredser Odense Kommune. Mange kommuner i og omkring København, særligt nord for, har små andele af unge med mindre end hver femte og ned til kun 5 procent af de unge, der starter på eud.

• Over de seneste ti år er andelen af unge, der starter på EUD efter grundskolen, steget i seks kommuner, mens de resterende har oplevet et fald. Faldene er koncentreret særligt omkring København samt Lolland-Falster.

• En del af de kommunale forskelle er forklaret ved, at der også er forskel på de unge fra kommune til kommune, hvad angår fx forældrenes uddannelsesniveau. Hvis man tager højde for disse forskelle, er der dog kommuner, hvor flere elever end forventet begynder på en eud. Det gælder kommuner som fx Lemvig, Frederikssund og Horsens, hvor en del flere unge end forventet starter på EUD efter grundskolen.

• Frederikssund og Lemvig Kommune er også de kommuner, hvor andelen af unge, der starter på EUD, er steget mest over de seneste ti år taget de unge i de forskellige kommuner i betragtning. Der er faktisk kun seks kommuner, der har formået at løfte den samlede andel af unge, der starter på EUD, i denne periode. I de øvrige kommuner er andelen af unge, der starter på EUD, faldet med op mod næsten det halve.

• Andelen af elever, som fuldfører eller stadig er i gang med en EUD fem år efter start, har siden 2008 været faldende. Blandt dem, der startede på EUD i 2008, havde cirka 58 procent enten fuldført eller var stadig i gang fem år efter, mens denne andel var faldet til under 50 procent blandt dem, der startede i 2014. Siden da er andelen dog steget lidt igen, og for dem, der startede i 2016, ligger andelen på 55 procent. Dette er sammenfaldende med, hvornår de første elever startede på EUD efter den seneste reform. Tendensen er den samme, uanset hvilket hovedområde eleverne er startet på.

Læs hele analysen fra CEVEA