TEKNIQs juridiske teams er på seminar mandag d. 19/1 - Læs mere her
En medarbejder står til en ekstra skatteregning, hvis virksomheden af et godt hjerte betaler for en P-afgift eller en fartbøde, som er faldet i løbet af arbejdstiden. Hvis virksomheden også vil dække udgiften til skat, så kan det betyde en samlet udgift på mere end det dobbelte af bøden for arbejdsgiveren, viser beregninger fra BDO.
Lønmodtagere, der under deres arbejde pådrager sig en færdselsbøde, skal betale skat af beløbet, hvis arbejdsgiveren betaler bøden. Vil arbejdsgiveren betale både bøden og skatteregningen, løber det hurtigt op.
Praksis om de skattemæssige konsekvenser af arbejdsgiverbetalte bøder er nemlig ganske klar:
Arbejdsgiveren har fradrag for udgiften, mens den ansatte skal betale skat af et tilsvarende beløb. I begge tilfælde fordi der i skattemæssig forstand er tale om, at firmaet betaler en privat udgift for medarbejderen. Der er derfor tale om et løntillæg.
Det betyder, at arbejdsgiveren skal medtage beløbet på medarbejderens lønseddel og indeholde AM-bidrag og A-skat af beløbet. Sker det ikke, hæfter arbejdsgiveren for den ikke indeholdte skat. Det indebærer, at skattemyndighederne kan pålægge firmaet at indbetale skattebeløbet.
Arten af bøden er uden betydning. Når en håndværker pådrager sig en parkeringsbøde, fordi han ikke kan finde en p-plads til værkstedsvognen, eller en montør får en fartbøde, fordi han kører for stærkt på vej til en kunde, medfører det stadig beskatning hos chaufføren, hvis firmaet betaler bøden.
Praksis kan illustreres med en afgørelse fra 2021, der angiveligt handlede om en Uber-chauffør, der spurgte til de skattemæssige konsekvenser, hvis firmaet betalte den bøde, som han var blevet idømt for at have kørt ulovlig taxakørsel. I afgørelsen fastslog Skatterådet, at chaufføren var skattepligtig af et beløb svarende til den bøde, som Uber havde betalt for ham, idet der var tale om dækning af en privat udgift. Rådet henviste i denne forbindelse til den mangeårige praksis på området.
Hvis arbejdsgiveren vil holde medarbejderen skadesløs både for bøden og for skatteregningen, vil firmaet skulle udbetale et løntillæg, der efter skat er tilstrækkeligt til at dække begge dele. Betaler medarbejderen topskat, vil der ved en bøde på 2.500 kr. derfor skulle udbetales et løntillæg i størrelsesordenen 5.700 kr., fordi det, efter en marginalskat på omkring 56 %, vil give medarbejderen 2.500 kr. i hånden til betaling af bøden.
Også virksomheder kan få bøder, idet ganske mange offentlige myndigheder, herunder ikke kun politiet, men også fx Skattestyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Datatilsynet, kan udskrive den slags. Endda bøder af betydelig størrelse.
Sådanne bøder er normalt aldrig fradragsberettiget. Det samme gælder de ofte meget betydelige sagsomkostninger, idet disse skal behandles på samme måde som bøden. Moms af udgifter til advokatbistand vil dog normalt kunne fradrages som indgående moms.
