Svenden madforgiftet på Mallorca

Ferieloven sikrer, at lønmodtagerne kan holde ferie. Det kan dog ske, at medarbejderen bliver syg undervejs i ferien, og dermed er forhindret i at afholde sin planlagte ferie. Medarbejderen kan i nogle situationer have krav på erstatningsferie, det kræver dog at en række betingelser skal være opfyldt.

Medarbejderen kan først få erstatningsferie efter fem karensdage, som starter den dag han melder sig syg. Det vil sige, at hvis han for eksempel ringer og melder sig syg fredag i uge 30, så gælder fredag, mandag, tirsdag, onsdag og torsdag i uge 31 som karensdage. Derefter har han ret til at få erstattet de resterende feriedage, hvor han fortsat er syg. De fem karensdage gælder for hele ferieåret, så hvis medarbejderen har haft 2 sygedage i vinterferien, så er der alene tre karensdage i ovenstående eksempel. 

Bliver medarbejderen rask, før den planlagte ferieperiode er forbi, har han ret til at holde den resterende del af den planlagte ferieperiode i forlængelse af sin raskmelding. Ved raskmelding skal medarbejderen give besked, hvis han ønsker dette.

Ligeledes er det også et krav, at medarbejderen straks skal orientere sin arbejdsgiver ved sygdom i ferien. Sygemeldingen er først gældende fra den dag, arbejdsgiveren bliver orienteret. Derudover skal medarbejderen fremsende en lægeerklæring, der dokumenterer fraværet – dette gælder uanset om ferien holdes hjemme eller i udlandet. Medarbejderen betaler selv udgiften til dokumentationen i form af f.eks. en lægeerklæring eller en journaludskrift fra et sygehus.

Svaret på virksomhedens spørgsmål er derfor, at han har ret til erstatningsferie, men først efter fem karensdage og han skal kunne dokumentere sygefraværet. Kontakt Overenskomster & Jura hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, hvis I er i tvivl om, hvorvidt der er tale om erstatningsferie.