TEKNIQ holder lukket mellem jul og nytår. Ved akut overenskomsthjælp kan Jura kontaktes - vi åbner igen 2. januar. Læs mere her
Told på en engelsk maskine?
Spørgeboks
Publiceret:30. jan. 2023
Spørgsmål besvaret af:Edward Lorentzen
Spørgsmål:
Vores virksomhed har brug for at importere en maskine fra Storbritannien. Men hvor meget skal vi betale i told efter Brexit?
Svar
Hvis du skal importere varer fra lande uden for EU som eksempelvis Storbritannien, skal din virksomhed registreres som importør hos Erhvervsstyrelsen. Registreringen er nødvendig for at kunne lave importangivelser. Det kan du gøre på www.virk.dk under ”Ændre virksomhed".
Med den handelsaftale, der er lavet mellem Storbritannien og EU, er der som udgangspunkt toldfrihed, hvis varen er produceret i Storbritannien. Hvis den virksomhed, du køber maskinen af, kan dokumentere at varen er fremstillet i Storbritannien, skal der ikke afregnes britisk moms.
Hvis varen ikke kan opnå toldfrihed, og du vil finde de gældende toldsatser og betingelser, kan du finde dem i Toldtariffen på skats hjemmeside under emnet Toldordninger.