TEKNIQ-medarbejderne er på seminar i dag for at blive endnu bedre til at yde dig rådgivning. Derfor er der i dag begrænset telefonisk rådgivning – vi glæder os til at hjælpe dig mandag.
Webinar: Undgå bøder for CE-mærkede maskiner
Publiceret:06. mar. 2025
Skrevet af:Jan Kristensen
Direktør for Maskinsikkerhed, Hans Morten Henriksen, tilbyder et gratis webinar, hvor han gennemgår problemstillingen og svarer på spørgsmål om bøder for CE-mærkning fra Sikkerhedsstyrelsen.
Direktøren for Maskinsikkerhed har fået oplyst bødeforlæg fra Sikkerhedsstyrelsen på DKK 100.000 pr overtrædelse både i forhold til indretning og papirarbejdet. Desuden udstiller Sikkerhedsstyrelsen den danske fabrikant på deres hjemmeside - også for bagatelagtige overtrædelser.
- I stedet for at tage samtalen én ad gangen, inviterer Maskinsikkerhed nu til et gratis webinar, hvor man gennemgår problemstillingen og svarer på spørgsmål, skriver Maskinsikkerhed på sit website.
Maskindirektivet har to formål: at forebygge ulykker og sikre fri og lige konkurrence. Men lige nu ser vi en situation, hvor reglerne ikke bliver håndhævet ens. Jeg håber, at 'nogen' tager fat i hhv. Arbejdstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen, så vi kan få lige spilleregler, skriver Hans Morten Henriksen på websitet Maskinsikkerhed.dk.