TEKNIQ holder lukket torsdag d.5/6 i forbindelse Gundlovsdag
Beløbet på varmeregningen er typisk årsagen til, at danskerne får lyst til at energirenovere, viser ny undersøgelse. Men det engangsbeløb, der skal bruges til at gennemføre renoveringen er ofte en stopklods. Derfor er det nødvendigt at målrette tilskud til konverteringer, hvor det giver mest værdi, mener TEKNIQ Arbejdsgiverne og SYNERGI.
En høj varmeregning er den altoverskyggende årsag til at danskerne vælger at investere i at gøre deres bolig mere energieffektiv. Det viser en undersøgelse, som TEKNIQ Arbejdsgiverne har fået udarbejdet blandt et repræsentativt udsnit af landets boligejere.
En fjerdedel af dem peger på varmeregningen som den vigtigste årsag til at installere en varmepumpe eller foretage andre energirenoveringer i hjemmet. Til sammenligning er det kun 13-14 procent, der peger på elregningen, uafhængighed af udenlandsk energiforsyning eller global opvarmning som grund til at kaste sig ud i at investere i boligens energieffektivitet.
Gevinsten er blandt andet en forbedring af sin økonomi på længere sigt og bedre indeklima, men samtidig peger næsten en tredjedel af boligejerne på, at den største barriere er den indledende investering i for eksempel en varmepumpe eller andre former for energirenovering af huset.
- Danskerne kan sagtens få øje på de langsigtede gevinster ved at fremtidssikre deres boliger med en ny og bæredygtig varmekilde, men økonomien er en stopklods. Det bliver naturligvis kun forstærket, hvis man bor i et område uden høje friværdier til at finansiere den type investeringer, så der er brug for nytænkning for at nå i mål med den grønne omstilling af samfundet, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Danske boligejeres villighed til at energirenovere giver muligheder for installatører, hvis tilskudsordninger bliver tilpasset til boligejernes behov. I undersøgelsen bliver danskerne direkte spurgt til, om de har råd til at skifte opvarmningskilden ud. Det svarer 33 procent nej til, mens 44 procent svarer ja. Resten ved det ikke.
Af samme årsag er det ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne nødvendigt at tage et opgør med de nuværende støtteordninger til energirenovering, så man målretter pengene til de områder i landet, hvor de gør mest gavn. Samme holdning kommer fra organisationen SYNERGI, der arbejder for at mindske energispildet.
- I landdistrikterne er der mange områder, hvor en varmepumpe er det helt oplagte alternativ til både olie og gas, fordi fjernvarme aldrig når derud. Men det kræver, at der er luft i økonomien til det. Ellers vil de fleste fortsætte med det, de har, så længe energipriserne er lave, og der i øvrigt ikke er signaler fra regeringen om, at det snart er slut med gas som varmekilde. Vi skal målrette den statslige støtte til de danskere, der har størst behov for hjælp til at skifte fra sort til grøn varme. Og så bør regeringen være klar i mælet og slå fast, at gas skal ud af den individuelle opvarmning – gerne i 2030, siger Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI.
49 procent af boligejerne kan ikke få fjernvarme og skal derfor se sig om efter alternativer, viser undersøgelsen.
I undersøgelsen bliver der samtidig spurgt målrettet til de nuværende gasfyrsejere. Her ønsker 61 procent af dem at skifte til en anden energikilde. Langt de fleste vil skifte til fjernvarme, mens varmepumpen kommer på en andenplads.
Interviewundersøgelsen er foretaget i februar blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. I alt er 2.506 blevet interviewet af bureauet Opinion & The Other On.
