Det er den relevante overenskomst, der bestemmer, hvornår medarbejderen har ret til løn under sygdom - og hvor længe.
Læs mere om, i hvilke tilfælde medarbejderne har ret til sygeløn og hvor længe under de relevante overenskomster herunder.
Vilkår for sygeløn til medarbejdere på:
Hvornår en elektriker har ret til betaling under sygdom afhænger af, om vedkommende er time- eller månedslønnet.
Timelønnede
En medarbejder har efter 3 måneders ansættelse krav på betaling under sygdom i 12 uger. Dette fremgår af Elektrikeroverenskomstens § 10.
Tilskadekomst i arbejdstiden
Ved tilskadekomst i arbejdstiden yder virksomheden betaling under fraværet, i op til 12 uger – også selvom medarbejderen endnu ikke har været ansat i 3 måneder.
Hvis medarbejderen - efter forudgående aftale med virksomheden - må forlade arbejdspladsen på grund af sygdom eller tilskadekomst, betales medarbejderen for de manglende timer resten af dagen – uanset om der er opnået tre måneders anciennitet.
Sats
Arbejdsgiveren betaler under sygdom et beløb, der svarer til medarbejderens sædvanlige timeløn. Der opspares ikke til SH-kontoen af dette beløb.
- Medarbejdere på akkord
For medarbejdere i akkord betales et beløb svarende til den individuelt aftalte timeløn. Dvs. den timeløn, der er anført på ansættelsesbeviset med eventuelle efterfølgende reguleringer. Sædvanligvis er det også den sats, der anvendes som akkordforskud. Her skal det bemærkes, at man ikke er forpligtet til at betale ”optræk” under sygdom.
Tilbagefald
Får medarbejderen et tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 2 uger fra fraværsperiodens udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra første fraværsdag i den første fraværsperiode.
Kronisk syge
Har medarbejderen og arbejdsgiveren indgået en godkendt aftale om kronisk sygdom m.v. eftersygedagpengeloven - en såkaldt § 56 aftale, - er medarbejderen ikke omfattet at overenskomstens bestemmelser om betaling under sygdom, hvis fraværet skyldes den sygdom, som aftalen vedrører Medarbejderen modtager derfor kun den aktuelle sygedagpengesatsfor dette fravær.
Månedslønnede og funktionærlignende
Den funktionærlignende eller månedslønnede elektriker skal betales fuld løn under sygdom - det vil sige fuld løn fra første sygedag og indtil raskmelding. Læs mere i Elektrikeroverenskomsten, Bilag 1 og § 19.
Lærlinge
Lærlinge skal betales fuld løn under sygdom fra første sygedag og indtil raskmelding.
Hvornår en vvs'er har ret til sygeløn afhænger af, om han/hun er timelønnet eller ansat på funktionærlignende vilkår.
Timelønnede
Medarbejderen har efter 2 måneders ansættelse krav på sygeløn fra virksomheden i indtil 12 uger (VVS-overenskomsternes Punkt 11, stk. 1).
• i de første 9 uger løn svarende til det lidte indtægtstab.
• I de efterfølgende 3 uger samme løn ekskl. genetillæg jf. Punkt. 11, stk. 2.
Timelønnede har ret til den enkelte medarbejders produktive løn. Der betales under sygdom ikke smudstillæg, tillæg ved skiftende arbejdssteder og tillæg ved rejsearbejde.
Hvis det lokalt er aftalt, at smudstillæg og/eller tillæg ved skiftende arbejdssteder er indeholdt i den sædvanlige løn, indgår tillæggene også i sygelønnen.
Virksomheden modtager dagpengerefusion fra kommunen efter 30. sygedag. Hvis ansættelsen ophører under sygefraværet, skal arbejdsgiveren kun betale sygeløn/-dagpenge til fratrædelsesdagen. Herefter overgår medarbejderen til sygedagpenge fra kommunen, hvis han/hun stadig er sygemeldt.
Ved tilskadekomst i arbejdstiden skal virksomheden betale løn til medarbejderen i 12 uger, selv om medarbejderen endnu ikke har været ansat i 2 måneder.
• i de første 9 uger løn svarende til det lidte indtægtstab.
• I de efterfølgende 3 uger samme løn ekskl. genetillæg jf. punkt 12. stk. 1a.
Akkordsvende
Timelønnen for akkordsvende er den gældende timeløn i virksomheden. Hvor en sådan ikke er aftalt, betales den aftalte acontoløn i akkordaftalens pkt. 6 .
I timelønnen er indeholdt den maksimale dagpengesats, der er fastsat i loven.
Hvis medarbejderen - efter forudgående aftale med virksomheden - må forlade arbejdspladsen i løbet af arbejdsdagen på grund af sygdom eller tilskadekomst, betales han/hun for de manglende timer med ovennævnte løn.
Tilbagefald
Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med første arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra første fraværsdag i den første fraværsperiode.
Kronisk syge
Personer, der har indgået en godkendt aftale i henhold til dagpengelovens § 56 (kronisk syge), er undtaget fra sygelønsordningen, og arbejdsgiver betaler derfor kun den aktuelle sygedagpengesats for den sygdom, som aftalen vedrører.
Funktionærlignende
Den funktionærlignende ansatte har fuld løn under sygdom. Dvs. fuld løn fra første sygedag indtil raskmeldingen.
120-dagsreglen
Ved længerevarende sygdom kan en funktionærlignende ansat opsiges med forkortet varsel på 1 måned efter den såkaldte 120-dages regel, når det er aftalt mellem parterne i ansættelsesaftalen.
Lærlinge
Lærlinge har fuld løn under sygdom fra første sygedag og indtil raskmelding. Voksenlærlinge følger dog reglerne for svende - se VVS-overenskomsternes punkt 11 og ovenfor.
Hvornår en medarbejder på Industri- og VVS-overenskomsten har ret til sygeløn afhænger af, om medarbejderen er ansat på industri- eller VVS-området, og om vedkommende er ansat som timelønnet eller funktionærlignende.
Timelønnede
Overenskomsten indeholder både bestemmelser om sygeløn for timelønnede medarbejdere, der er ansat på industriområdet, og timelønnede medarbejdere der er ansat på VVS-området.
- Timelønnede på Industriområdet
Timelønnede på Industriområdet har efter 6 måneders ansættelse ret til løn under sygdom i op til 17 uger.
Betaling:
Timelønnet Industri-ansatte
Lønnen under sygdom svarer for en timelønnet medarbejder på Industriområdet til medarbejderens indtægtstab i 5 uger, dvs. fuld løn inklusiv alle tillæg. Er medarbejderen forsat syg, betales yderligere fuld løn i 12 uger ekskl. alle genetillæg.
Weekendarbejdere
Lønnen under sygdom svarer for en weekendarbejder til medarbejderens indtægtstab i 5 uger, dvs. fuld løn inklusiv alle tillæg. Er medarbejderen forsat syg, betales yderligere fuld løn i 12 uger ekskl. alle genetillæg, men for 37 timer pr. uge.
Skifteholdsarbejdere
Lønnen under sygdom svarer for en skifteholdsansat til medarbejderens indtægtstab i 5 uger, dvs. fuld løn inklusiv alle tillæg. Er medarbejderen forsat syg, betales yderligere fuld løn i 12 uger ekskl. alle genetillæg, men med forhøjet timeløn: løn x 37, delt med medarbejderens normtid. - VVS-medarbejdere
Vvs-medarbejdere har efter 3 måneder ret til løn under sygdom i 17 uger.
Betaling:
Lønnen under sygdom udgør for en timelønnet medarbejder vedkommendes produktive timeløn.
For akkordsvende betales den i virksomheden gældende timeløn.
Tilskadekomst i arbejdstiden
Ved tilskadekomst i arbejdstiden skal virksomheden betale sygeløn til medarbejderen i op 14 uger – også selvom medarbejderen endnu ikke har anciennitet til at opnå ret til sygeløn.
Hvis medarbejderen - efter forudgående aftale med virksomheden - må forlade arbejdspladsen på grund af sygdom eller tilskadekomst, betales han/hun for de manglende timer resten af dagen – uanset om der er opnået tre måneders anciennitet.
Tilbagefald
Får medarbejderen et tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med første arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra første fraværsdag i den første fraværsperiode.
Kronisk sygdom m.v.
Har medarbejderen og arbejdsgiveren indgået en godkendt aftale om kronisk sygdom m.v. efter sygedagpengeloven - en såkaldt § 56 aftale, - eller en aftale om fleksjob, - er medarbejderen ikke omfattet at overenskomstens sygelønsordning, hvis fraværet skyldes den sygdom, som aftalen vedrører. Medarbejderen modtager derfor kun den aktuelle sygedagpengesats for dette fravær.
Funktionærlignende ansatte
Funktionærlignende ansatte har ret til fuld løn under sygdom uanset ancienniteten i virksomheden og uden tidsbegrænsning.
Lærlinge
Lærlinge har ret til fuld løn under sygdom uanset ancienniteten i virksomheden og uden tidsbegrænsning.
Voksenlærlinge har ret til løn under sygdom efter samme regler, som der gælder for svendene på området. Dog har en voksenlærling, der endnu ikke har anciennitet til at opnå sygeløn, ret til sygedagpengesatsen under sygdom.
Refusion
Virksomheden får dagpengesatsen refunderet fra medarbejderens bopælskommune efter 30 dages sygdom. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren har anmeldt sygefraværet til kommunen senest 5 uger fra 1. fraværsdag via NemRefusion.
Ved en anciennitet under 8 uger kan der søges refusion fra dag 1, såfremt virksomheden har anmeldt fraværet senest 1 uge fra 1. fraværsdag. Link til “sygedagpenge og refusion”
Vær opmærksom på, at elektrikere, vvs'ere og industrimedarbejdere også kan ansættes på funktionærlignende vilkår og dermed blive omfattet af nedenstående regler på lige fod med almindelige funktionærer
Løn under sygdom
Sygdom er lovligt forfald, og det betyder, at funktionæren lovligt kan udeblive ved sygdom, og at han/hun har ret til sædvanlig løn under sygefraværet. Sædvanlig løn indebærer også personlige løntillæg.
Refusion af sygedagpenge
Under funktionærens sygdom har arbejdsgiver ret til at få udbetalt hans/hendes sygedagpenge (refusion) fra bopælskommunen . Refusion starter efter de første 30 sygedage (arbejdsgiverperioden).
Det er en betingelse for at blive berettiget til refusion, at medarbejderen bl.a. er uarbejdsdygtig og opfylder beskæftigelseskravet. Herudover skal arbejdsgiver anmelde sygefraværet via virk.dk inden 5 uger efter første fraværsdag.
120-dages reglen
En funktionær kan ved længerevarende sygdom opsiges med forkortet varsel på 1 måned efter den såkaldte 120-dages regel. Dette skal dog fremgå af ansættelsesbeviset. Der er særlige regler for optælling af de 120 dage, og det anbefales derfor, at der rettes henvendelse til vores afdeling Overenskomster og Jura inden en opsigelse efter denne regel.
Dokumentation
Hvis arbejdsgiver ønsker det, skal funktionæren dokumentere sit sygefravær. Den pågældende medarbejder skal dokumentere sin sygdom, men ikke nærmere hvad sygdommen består i.
Når medarbejderen har været fraværende i 14 dage, kan arbejdsgiver bede om en varighedserklæring fra lægen, hvilket følger af funktionærloven Det udelukker dog ikke muligheden for forinden at anvende en friattest eller mulighedserklæring i stedet. Se mere herom under Sygemelding og dokumentation.