Tina Voldby

Tina Voldby

Underdirektør

tvo@tekniq.dk

7742 4238

2012 8283

Lærlinge strømmer til installationsbranchen

De danske installationsvirksomheder bliver ved med at sætte nye rekorder, når det gælder antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som glæder TEKNIQ.

Undervisningsministeriet har netop offentliggjort nye praktikpladstal for november sidste år. Tallene viser, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler og lærlinge i ikke mindst landets el- og vvs-installationsvirksomheder bliver ved med at stige.

Således blev der indgået sammenlagt 13,3 procent flere aftaler i forhold til samme periode året før (9,5 procent indenfor el og 23,8 procent indenfor vvs), mens der for alle erhvervsuddannelser var tale om en stigning på 6,4 procent.

”Det er virkelig flotte tal, som i høj grad er udtryk for den vækst i omsætningen, installationsbranchen oplever i øjeblikket. Samtidig understreger det behovet for en stadig strøm af faglært arbejdskraft med den opdaterede viden, de nye lærlinge kan byde ind med,” siger Tina Voldby, underdirektør hos TEKNIQ Installationsbranchen.

Kilde: Undervisningsministeriet

Kilde: Undervisningsministeriet


TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.