troels-blicher-danielsen-administrerende-direktoer

Troels Blicher Danielsen

Administrerende direktør

tekniq-arbejdsgiverne-linkedintekniq-arbejdsgiverne-twitter

7742 4232
7214 2017

tbd@tekniq.dk

Fornuftig sommerhjælp til virksomheder i en coronatid – nu skal der tænkes langsigtet

TEKNIQ Arbejdsgiverne glæder sig over, at regeringen vil forlænge lønkompensation frem til den 29. august. Men især for eksportvirksomhederne er der brug for at se på, hvordan man kan sikre aktiviteten på længere sigt.

Der var gode sommernyheder til landets coronaramte virksomheder, da regeringen og arbejdsmarkedets parter i dag kunne fortælle, at den øjeblikkelige lønkompensationsordning forlænges frem til og med den 29. august.

”Det er positivt, at man på denne måde så at sige har sommersikret virksomhederne på den korte bane. Vi har tidligere efterspurgt en forlængelse af lønkompensationsordningen, og det imødekommer man med den nye aftale,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Han understreger dog samtidig, at der vil være brug for også at kigge på behovet for mere langsigtede løsninger, når den nuværende lønkompensationsordning udløber i slutningen af august – ikke mindst når det gælder landets eksportvirksomheder.

”Mange virksomheder vil først den kommende tid for alvor mærke konsekvenserne af coronakrisen, når manglen på nye ordrer begynder at sætte sit præg på bundlinjen. Vi har derfor brug for en klar, tydelig og langsigtet plan for, hvordan erhvervslivet – og dermed Danmark – kommer på fode igen. Det kan for eksempel være i form af en halvering af momsen resten af året, så vi styrker og fastholder private arbejdspladser,” siger Troels Blicher Danielsen.

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.