Kronik bragt i dagbladet Børsen den 12. august 2019 på vegne af Mads Graves, direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Gave- og arveafgiften ved generationsskifte af familieejede virksomheder skal sættes markant op. Det mener i hvert fald den nye regering.
Helt konkret har Socialdemokratiet – med opbakning fra de såkaldte økonomiske vismænd – foreslået en forhøjelse af gave- og arveafgiften fra de nuværende fem procent til 15 procent og helt op til 30 procent, hvis virksomhedens værdi overstiger tre mio. kr. Og da langt de fleste virksomheder, bortset fra helt små enkeltmandsvirksomheder, har en værdi på over tre mio. kr., vil de derfor udløse den høje afgift ved generationsskifte.
TEKNIQ Arbejdsgiverne betragter gave- og arveafgift som en urimelig dobbelt-beskatning af aktiver, som virksomheden allerede har betalt skat af gennem den løbende afkastbeskatning.
Samtidig vil en forhøjelse af arveafgiften forringe virksomhedernes kapitalgrundlag og modvirke den fornyelse og udvikling af danske virksomheder, som er helt nødvendig for at opbygge kompetencer – eksempelvis på teknologiområdet – og gøre dem i stand til at levere de løsninger, der skal bringe Danmark tilbage i førertrøjen indenfor blandt andet grøn omstilling og klima. Et område, der ellers står meget højt på regeringens dagsorden.
Ni ud af ti danske virksomheder er familieejede. Og i en gennemsnitlig installationsvirksomhed med 10-12 ansatte udgør værdien af de aktiver, som afgiften formentlig skal beregnes ud fra, typisk 4-5 mio. kr.
En seksdobling af gave- og arveafgiften fra fem til 30 procent, som Socialdemokratiet lægger op til, vil betyde, at beskatningen af generationsskifte i denne virksomhed stiger med ca. én mio. kr. (fra ca. 210.000 kr. efter de nuværende regler til 1.200.000 kr). Det er vel at mærke efter, at der er taget højde for forslaget om at hæve bundfradraget fra 289.000 til 500.000 kr.
Med andre ord: Jo større virksomhed, desto dyrere bliver overdragelsen til næste generation.
I en typisk industrivirksomhed med 40-50 ansatte og eget produktionsapparat udgør værdien af aktiverne måske 40-50 mio. kr. Her betyder seksdoblingen af arve- og gaveafgiften, at generationsskiftet med Socialdemokratiets forslag vil koste 13,2 mio. kr. mod ca. 2,2 mio. kr. efter de nuværende regler.
Ved generationsskifte af familievirksomheder består arv eller gave typisk af aktier i familievirksomheden. Nu foreslår Socialdemokratiet samtidig en forhøjelse af aktieindkomstbeskatningen, som i forvejen er Europas højeste, fra de nuværende 42 til 45 procent for udbytte over 54.000 kr. Det betyder, at virksomhederne i ovennævnte eksempler skal øge deres aktieudbytte med henholdsvis 1,9 mio. kr. for den typiske installationsvirksomhed og hele 20,1 mio. kr. for industrivirksomheden for at kunne betale den ekstra skatteregning.
Det er et umuligt krav. Stort set ingen virksomheder kan generere en så stor vækst i forretning og indtjening, at aktieudbyttet kan stige i det omfang. Og meget få virksomheder har likviditet nok til at betale så store ekstraregninger blot for at sikre, at ejerskabet kan gå videre til næste generation.
For at undgå gave- og arveafgift ved generationsskiftet kan familien bag virksomheden så opgive ejerskabet og overdrage aktierne i virksomheden til en fond. Dermed tvinges familien – på grund af det forøgede skattetryk i Socialdemokratiets forslag – til at opgive ejerskab og kontrol med deres livsværk – den virksomhed de selv har skabt og er stærkt engagerede i. Det kan vel ikke være meningen?
Hvorom alting er: En seksdobling af gave- og arveafgiften ved generationsskifte er gift for dansk erhvervsliv.
Det underminerer virksomhedernes kapitalgrundlag. Det risikerer at tvinge familier til at opgive ejerskabet af deres livsværk. Det øger gældsætningen - for de virksomheder, der overhovedet har mulighed for at optage yderligere lån i bank eller pengeinstitut. Det skaber risiko for, at virksomheden bliver solgt, og at lokale arbejdspladser flytter eller forsvinder. Og det kan i yderste konsekvens betyde, at virksomheden må lukke.
Det er ingen – hverken samfundet eller erhvervslivet – tjent med.
TEKNIQ Arbejdsgiverne mener derfor, at regeringen i stedet for at hæve arveafgiften ved generationsskifte bør lade sig inspirere af Norge og Sverige, der for længst har indset, at skat på arv er både urimelig og tudetosset. Derfor afskaffede Sverige arveafgiften allerede i 2005, mens Norge fulgte efter i 2014. Var det ikke på tide, at Danmark gjorde det samme?