Partssystemet bag erhvervsuddannelserne får ros

Partsstyret af erhvervsuddannelserne er blevet beskyldt ikke mindst fra politisk hold for både at være for trægt og præget af interne stridigheder blandt arbejdsmarkedets parter. Men nu gør en ny rapport fra tænketanken DEA op med fordommene om partsstyret, der indebærer, at arbejdsmarkedets parter har ansvaret for at udvikle erhvervsuddannelserne.

Rapporten er baseret på både en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af faglige udvalg, medlemmer af lokale uddannelsesudvalg (LUU) og skolerepræsentanter i LUU’erne og på interviews med 12 respondenter. Den konkluderer, at partssystemet i store træk er velfungerende.

”DEA skal have ros for at lave denne kvalitative afdækning af partssystemet, for det er faktisk ikke sket før,” siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

”Vi glæder os over, at rapporten bekræfter det billede, vi selv har af partssystemet. Nemlig at det fungerer, og at arbejdsgivere og -tagere er i stand til at lægge eventuelle uenigheder bag os, når vi taler uddannelse,” siger Tina Voldby.

Hun er også godt tilfreds med rapportens konklusion om, at partssystemet ikke er en bremseklods for den løbende udvikling af den enkelte erhvervsuddannelse.

”På den måde punkterer rapporten i høj grad en række myter om, at arbejdsmarkedets parter ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at udvikle uddannelserne og være responsive i forhold til den måde, arbejdsmarkedet og kompetencebehovet i virksomhederne forandrer sig – blandt andet på grund af den teknologiske udvikling,” siger Tina Voldby.

Blandt de uddannelser, der har været med i undersøgelsen, er elektriker-, vvs-energi- og industriteknikeruddannelserne.

”Det bedste bevis på, at uddannelserne på disse områder er responsive, er jo dels, at virksomhederne optager rekordmange lærlinge, og at ledigheden blandt nyuddannede er stort set nul,” siger Tina Voldby.

”Det er brancher, hvor den teknologiske udvikling foregår i et voldsomt højt tempo, og derfor er det naturligvis også afgørende, at uddannelserne kan følge med i og være på forkant med denne udvikling,” siger Tina Voldby og uddyber:

”Der er naturligvis stor forskel på, i hvor høj grad de enkelte uddannelser løbende skal tilpasses og udvikles, derfor skal disse naturligvis differentieres i stedet for, at man ser alle uddannelserne som én samlet masse. Det er, som rapporten også viser, en af de helt store udfordringer de kommende år,” siger Tina Voldby.

• Systemet betyder, at repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter har formel medbestemmelse i forhold til tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne.
• Arbejdsmarkedets parter finansierer samtidig en stor del af erhvervsuddannelserne.
• Partsstyret består dels af faglige udvalg og dels af lokale uddannelsesudvalg (LUU).
• Hver enkelt uddannelse er styret af et fagligt udvalg, der har ansvaret for at udvikle uddannelserne.
• LUU står for at kvalitetssikre uddannelsen på den enkelte skole.
• Begge disse typer udvalg består af både arbejdsgivere og -tagere.

• Undersøgelsen er udført af tænketanken DEA.
• Den består af både en spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interviews med 12 respondenter.
• De adspurgte er dels medlemmer af faglige udvalg, medlemmer af LUU’erne og skolerepræsentanter i LUU’erne.
• Undersøgelsen omfatter syv uddannelser: Mureruddannelsen, træfagenes byggeuddannelse, vvs-energiuddannelsen, elektrikeruddannelsen, bygningssnedkeruddannelsen, industriteknikeruddannelsen og kontoruddannelsen.