Det vil være et godt bidrag til CO2-kampen, hvis langt flere husejere dropper olie- eller gasfyret til fordel for en varmepumpe. Men det er ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne et fejlskud, når SF foreslår, at kommunerne skal kunne sælge og installere disse varmepumper. Og det kan koste dyrt for det lokale erhvervsliv, som i forvejen er hårdt ramt i disse coronatider.
Næsten 500.000 boliger bliver i dag varmet op af enten et olie- eller naturgasfyr. Når klimaklokkerne ringer, er det i første række ejere af de fossile fyr, der skal udskifte deres opvarmningsløsning, hvis vi skal nå regeringens mål om at udlede 70 procent mindre CO2 i 2030.
”Heldigvis går udviklingen i den rigtige retning: Siden 2014 er næsten 20.000 oliefyr blevet sløjfet, og i dag har vi under 80.000 tilbage. I takt med at elvarmeafgiften løbende bliver reduceret frem mod 2022, og skrotningspuljen til oliefyr bliver uddelt, vil flere komme med på vognen. Vi ser også, at flere vvs- og elinstallationsvirksomheder samt varmepumpeleverandører og andre private aktører tilbyder billigere varmepumper og abonnementsbaserede leasing-aftaler,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Derfor er et nyt forslag fra SF efter hans mening den forkerte medicin. Partiet foreslår at ophæve lovgivningen om, at kommuner kun kan levere kollektiv varmeforsyning. Det vil give kommunerne carte blanche til at etablere selskaber, der kan levere individuelle varmeløsninger i de enkelte huse på villavejen – i direkte konkurrence med de private virksomheder, der allerede tilbyder disse løsninger.
”Men kommunerne er ikke sat i verden for at drive erhvervsvirksomhed, og der er ikke grundlag for at tro, at kommunerne vil være i stand til at levere bedre eller billigere løsninger på et marked, de ikke kender så godt som de installatører og specialister, der har opbygget en årelang erfaring med opsætning af varmepumperne,” siger Simon O. Rasmussen.
Tilskud er vejen frem
Varmepumpemarkedet er i dag præget af mange aktører i stærk konkurrence. Derfor er der ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne en overhængende risiko for, at man kommer til at spilde skattekroner på at lade kommuner konkurrere med private virksomheder – uden at det hæver hverken kvaliteten af eller tempoet på den grønne omstilling.
”Vi ved godt, det for nogle boligejere – især i nogle yderområder og landdistrikter – kan være svært at skaffe den nødvendige finansiering til at investere i en varmepumpe. Ikke mindst hvis friværdien i boligen er for lille. Men det bliver jo ikke billigere eller lettere at finansiere, bare fordi kommunen går ind på markedet,” siger Simon O. Rasmussen og uddyber:
”Hvis SF mener, at man skal give husejerne billigere varmepumper, så handler det om at finde løsninger gennem tilskud eller offentlig medfinansiering – ikke om kommunal erhvervsaktivitet,” siger Simon O. Rasmussen.
Skal kommuner være selvstændige erhvervsdrivende?
Han understreger, at forslaget fra SF grundlæggende rejser spørgsmålet om, hvem der skal stå for den grønne omstilling.
”Hvis kommunen pludselig bliver ”selvstændig varmepumpeinstallatør” vil det være et brud med de uskrevne retsgrundsætninger i kommunalfuldmagten, som indebærer, at kommuner som udgangspunkt ikke må udøve erhvervsvirksomhed. Konsekvensen kan være, at man trækker omsætning ud af de lokale virksomheder i en coronatid, hvor der mere end nogensinde er brug for at sikre aktiviteten i disse virksomheder,” siger Simon O. Rasmussen og spørger:
”Og hvor går grænsen? Skal kommunerne også kunne oprette egne virksomheder til renovering af private boliger eller til opstilling af vindmøller og solcelleanlæg? Og hvordan skal vi sikre den faglige kvalitet, hvis kommunerne skal agere håndværksvirksomhed?”