TEKNIQ Arbejdsgiverne advarer mod, at de penge, regeringen har afsat til at skrotte oliefyr og naturgas til fordel for varmepumper næste år langt fra vil dække efterspørgslen. En problematik, man også har set i år, hvor støttepuljen blev udtømt allerede efter godt 14 dage.
Både boligejere og installatører kan ende med en lang næse efter sommerferien næste år. Tilskudspuljen på i alt 375 millioner kroner, som bl.a. skal gå til at skrotte oliefyr og naturgas til fordel for varmepumper, kan vise sig at være tømt allerede til august og måske endda før. Det viser beregninger fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
”Når man går i dybden med tallene, bliver det tydeligt, at de afsatte beløb langt fra vil dække efterspørgslen hos de danske boligejere. Som det ser ud lige nu, vil støttepuljerne allerede løbe tør for penge omkring august eller måske før. Og hvis man som boligejer ikke har fået adgang til støttekronerne inden da, må man vente til 2022, før det igen bliver muligt at søge,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og uddyber:
”Vi har set den samme problematik i år, hvor Energistyrelsen allerede nu har oplyst, at støttepuljen er tom. Det betyder, at salget af varmepumper formentlig vil tage et kraftigt dyk, og dermed også sætte en alvorlig stopklods for den grønne omstilling, indtil puljen åbner igen,” siger Troels Blicher Danielsen.
Skæv fordeling af tilskud
Der afsættes næste år 375 mio. kroner til alle former for energirenoveringer – herunder til varmepumper. Med de gældende regler betyder det, at 60 procent – svarende de 225 mio. kroner – øremærkes tiltag, hvor varmepumper indgår som det eneste tiltag eller som et tiltag blandt flere. Det betyder blandt andet, at hvis man for eksempel udskifter vinduer, samtidig med at man installerer en varmepumpe, kan man få måske 60.000 kroner i tilskud til vinduer og knap 30.000 til en varmepumpe.
”Eller sagt på en anden måde: Hele tilskuddet vil blive trukket i den del af puljen, der er øremærket varmepumper, hvilket alt andet lige betyder, at man får udfaset færre fossile brændsler for pengene,” siger Troels Blicher Danielsen.
”Den enorme interesse for støttepuljen her i 2020 vidner om, at de afsatte midler er med til at dække et stort behov hos boligejerne. Men det faktum, at pengene allerede er brugt, viser til gengæld også, at området er kraftigt underfinansieret. Og når nu interessen rent faktisk er til stede, så er det ikke smart, at man på denne måde tvinger boligejerne til at sætte deres planer om at skrotte oliefyret på pause,” vurderer Troels Blicher Danielsen.
Han peger på regeringens krigskasse, eller midler afsat som del af EU’s øremærkede midler til at komme ud af coronakrisen, som et oplagt sted at finde den manglende finansiering.
Kun penge til 9.000 varmepumper
TEKNIQ Arbejdsgiverne vurderer, at der vil være tilskud til godt 9.000 varmepumper i 2021. Hvis altså at alle midler øremærket varmepumper rent faktisk også går til varmepumper og ikke bruges på at understøtte nye vinduer og andre former for energibesparelser.
”Det vil være noget under det faktiske behov, og vil være med til at forhale den grønne omstilling. Og det er vel ikke meningen med Klimaaftalen,” siger Troels Blicher Danielsen og understreger:
”Udfasningen af de fossile brændsler til boligopvarmning er en bunden opgave, som hellere skal løses før end siden. Derfor vil det være positivt, hvis udfasningen sker hurtigst muligt, og derfor er det tvingende nødvendigt, at politikerne sørger for at prioritere indsatsen, der hvor man får den største CO2-gevinst.”
Dette års bygningspulje var på 245 millioner med 170 millioner øremærket varmepumpe-projekter. I løbet af 14 dage kom der over 14.000 ansøgninger, hvilket altså fik Energistyrelsen til at melde ud, at puljen formentlig var tømt for i år.