Debatindlæg: Gymnasiet skal ikke uddanne fremtidens faglærte

Det giver god mening i højere grad at lade gymnasierne fungere som trædesten på vejen til at få flere unge til vælge en erhvervsuddannelse. Men løsningen er er ikke at smelte erhvervsskoler og gymnasier sammen – der skal være flere veje til en karriere som faglært.

SKAL fremtidens faglærte gå i gymnasiet? Nej, ikke nødvendigvis.

Vi skal have flere til at vælge en erhvervsuddannelse, hvis vi vil dække det fremtidige behov for dygtige faglærte. Det er de fleste enige i. Det gælder også behovet for at få flere med en gymnasial baggrund til at fortsætte deres uddannelsesvej på en erhvervsskole i stedet for at lade studenterhuen ligge og samle støv.

Og der er ikke noget, som tyder på, at det kommer til at ske af sig selv. Cirka 20 procent af de unge har de senere år valgt at søge ind på erhvervsuddannelserne efter folkeskolen, hvilket er langt fra målsætningen på de 25 procent. Der skal altså findes andre løsninger, hvis vi ikke om få år skal stå med en akut mangel på faglærte.

For det presser hele erhvervslivet, når den dominerende opfattelse hos de unge tilsyneladende stadig er, at den eneste vej til et langt og lykkeligt arbejdsliv går via gymnasiet – uden nødvendigvis at vide, hvad de skal efterfølgende.

I onsdagens udgave af Jyllands-Posten var blandt andet Dansk Metal og Dansk Industri derfor fremme med ønsket om, at vi skal have flere unge med en gymnasial baggrund, herunder også ”sabbatårsstudenterne” – de cirka 25 procent, som to år efter studentereksamen stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse – ind på erhvervsuddannelserne. Vi er enige i, at det giver god mening i højere grad end i dag at lade gymnasierne fungere som trædesten til erhvervsskolerne. Det kan sikres ved at gøre det legitimt at tage en erhvervsuddannelse efter endt studentereksamen og ved eksempelvis at indføre flere praktisk orienterede forløb på gymnasierne.

Men vi skal ikke nå til et punkt, hvor gymnasierne bliver den eneste vej videre i uddannelsessystemet. Det skal for eksempel stadig være muligt at gå direkte fra folkeskolen til en erhvervsuddannelse, hvis man ikke har lyst til yderligere tre år bag bøgerne i gymnasiet.

Samtidig er det vigtigt, at vi ikke ender med at gøre erhvervsskolerne til ”underafdelinger” af gymnasierne. Erhvervsuddannelsernes styrke er, at det i høj grad er de respektive brancher, som er med til at forme og udvikle uddannelserne på en måde, så de hele tiden er tilpasset de krav, der stilles, når eleverne skal omsætte deres svendebreve til en karriere ude i virksomhederne.

Et godt eksempel er elektrikeruddannelsen, hvor vi som samlet branche løbende har sørget for at styrke og udvikle de kompetencer, eleverne udstyres med, så de eksempelvis hele tiden er på forkant med den teknologiske og grønne udvikling. Vi har desuden haft en stigning i indgående uddannelsesaftaler på 70 procent de seneste fem år, og uddannelsen er i det hele taget en succes.

Samtidig har vi faktisk allerede nu tradition for at tiltrække mange boglige unge til uddannelsen. Cirka 25 procent af eleverne på elektrikeruddannelsen har i dag en gymnasial baggrund, og en stor andel har en afbrudt gymnasial uddannelse bag sig. Derudover har vi åbnet mulighed for, at de dermed kan korte knap et år af deres vej frem til svendebrevet. Samtidig har vi lanceret de såkaldte EUX-uddannelser, hvor eleverne kombinerer en gymnasial og faglig uddannelse, og vi kan se, at denne kombination er særdeles eftertragtet ude i virksomhederne.

Det ændrer dog ikke ved, at det vil være en kæmpe fejl at lægge erhvervsuddannelserne ind under gymnasierne og på den måde svække de erhvervsfaglige uddannelsers agilitet og relevans. I stedet bør vi styrke indsatsen for at få flere unge med studenterhue til efterfølgende at søge ind på erhvervsskolerne.

Det gør vi ikke ved at blande begreberne sammen men derimod ved at forbedre samarbejdet mellem den akademiske og den faglærte verden, så vi åbner flest muligt veje til erhvervsuddannelserne.

Se indlægget fra Jyllands-Posten her (kræver login)!