DEBAT: Lukkede grænser koster milliarder

Danmark er stadig kraftigt præget af coronakrisen, og problemerne med at skaffe arbejdskraft fra udlandet kan ifølge beregninger fra TEKNIQ Arbejdsgiverne koste dansk økonomi omkring 12 mia. kroner om året.

Dansk erhvervsliv er under pres. Det gælder ikke mindst de mange brancher, som er afhængige af medarbejdere, der ikke har fast bopæl i Danmark. Det er ansatte, som hver dag bidrager til, at den danske produktion kan fastholde sin tårnhøje kvalitet og samtidig køre i et højt gear, der gør os konkurrencedygtige i den europæiske og globale konkurrence.

I alt er der således cirka 36.000 fuldtidsbeskæftigede udenlandske medarbejdere i landet, som ikke har fast bopæl i Danmark – heraf 5.500 i industrien og 9.000 i bygge- og anlægsbranchen. Uden disse ansatte bliver der ganske enkelt produceret mindre. Og det vil kunne mærkes på hele samfundsøkonomien.

Mens man i november skulle fremvise en coronatest ved indrejse, er der nu krav om to tests og ved indrejse max en ét døgn gammel test. De øjeblikkelige coronarestriktioner har dermed strammet så meget op på muligheden for at rekruttere blandt potentielle europæiske kollegaer, at det er langt sværere at skaffe tilstrækkeligt med udenlandsk arbejdskraft til at holde aktiviteten oppe i de berørte brancher. Samtidig tvinger virvaret af regler og administrative byrder virksomhederne til at overveje, hvordan de har mulighed for at holde gang i produktionen. Og det kan koste dyrt på både kort og langt sigt.

Et hurtigt regnestykke viser således, at Danmark årligt vil tabe cirka 12 mia. kroner, hvis bare hver fjerde udenlandske kollega, der ikke har bosat sig i Danmark, vender i døren og dropper tanken op at arbejde i Danmark – og dertil kommer tilflytterne.

I forvejen har vi tilsyneladende svært nok ved at tiltrække den nødvendige arbejdskraft fra landene omkring os. For mens mobiliteten mellem de forskellige dele af EU er steget de senere år, går udviklingen den stik modsatte vej i Danmark. For eksempel flyttede kun 21.000 til Danmark i 2018, hvilket var cirka 6 procent færre end året før. En udvikling, coronanedlukningen kan sætte yderligere fart i.

Derfor er det afgørende, at politikerne får ryddet op i urskoven af regler og bureaukrati – og særligt sikrer at EU’s indre marked kan være et rigtigt single market, som det hedder på engelsk. Grænserestriktioner samt mærkelige regler, hvor man ikke anerkender alle EU-sprog og arbejder med særlige, uklart funderede grænseregioner til Danmark, er alt sammen nødt til at blive fjernet hurtigst muligt, så erhvervslivet kan skaffe den arbejdskraft, der kræves både under og især efter coronakrisen.