Skolebørnene har krav på bedre luft – men hiver stadig efter vejret

I næsten hvert femte klasselokale er CO2-indholdet stadig over det dobbelte af det anbefalede niveau. Det fastslår en ny landsdækkende undersøgelse nu igen. Dermed er tallene kun marginalt forbedret siden de to seneste undersøgelser i henholdsvis 2009 og 2014. Der er ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne derfor behov for konkret handling her og nu, hvis skolebørnene skal sikres bedre luft i hverdagen til gavn for både trivsel og indlæring.

”Tallene viser med al tydelighed, at der hidtil slet ikke er blevet gjort nok for at forbedre indeklimaet. På 12 år er der således kun sket meget små fremskridt. Det er derfor nødvendigt, at kommunerne tager problemet seriøst og får sat ekstra fokus på indeklimaet, når de gennemfører skolerenoveringer,” siger Maria Rizzo, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal.

Undersøgelsen er gennemført i 709 klasser fordelt på 234 grundskoler og ungdomsuddannelser i et samarbejde mellem det nationale naturfagscenter Astra, DTU og Realdania. I mere end halvdelen af klasseværelserne (53 procent) blev der målt CO2-koncentrationer over Arbejdstilsynets anbefalede niveau på 1.000 ppm. I 18 procent af klasserne var niveauet mere end dobbelt så højt.

Klarer sig bedre i frisk luft

Samtidig peger undersøgelsen på en klar sammenhæng mellem god udluftning, bedre koncentration og færre fejl. Vejen dertil går via velfungerende ventilationssystemer med både indblæsning og udsugning. Rapporten dokumenterer, hvordan klasseværelser med den slags ventilationssystemer opnår det laveste CO2-indhold i luften. I den anden ende af skalaen ligger de klasselokaler, hvor elever og lærere skal åbne og lukke vinduerne for at få luftet ud.

”Klasseværelser med velfungerende ventilationsanlæg giver det bedste indeklima for vores skolebørn. Som branche er vi selvfølgelig klar til at hjælpe råd, vejledning og løsninger, der passer til den enkelte skoles behov. Det kræver bare, at kommunerne også er klar til at handle,” siger Maria Rizzo.

Undersøgelsen viser desuden, at de mindste skolebørn generelt får undervisning i den dårligste luft i forhold til de ældre årgange og på ungdomsuddannelserne. Det hænger sammen med, at der ofte er mere plads per elev på de større klassetrin. 

Fakta fra undersøgelsen:

• 53 procent af klasserne overskred den anbefalede øvre grænse for CO₂-koncentration på 1000 ppm. 18 procent målte over 2000 ppm.
• I 2009 og 2014 var der henholdsvis 56 og 59 procent af klasserne, som overskred den anbefalede CO2-grænse i luften.
• Ventilationsformen har markant betydning for luftkvaliteten. Klasser med et ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning har bedre luftkvalitet end klasser, hvor lærere eller elever manuelt må åbne vinduer for at lufte ud.
• Eleverne lavede 6 procent færre fejl i en koncentrationstest, når de havde været ude i frikvarteret og luftet godt ud. 

Kilde: ”Indeklima og trivsel i klassemiljøer, Masseeksperimentet 2021, Astra, DTU og Realdania”