CSR - virksomheders samfundsansvar
I en dansk kontekst handler CSR om, hvordan virksomheder tager ansvar for den påvirkning, de har på samfundet – både økonomisk, miljømæssigt og socialt. CSR er dermed ikke kun et spørgsmål om at overholde lovgivningen, men også om at arbejde systematisk med ansvarlig og bæredygtig virksomhedsdrift.
CSR-rapportering efter årsregnskabsloven
I Danmark stiller årsregnskabsloven krav om, at visse virksomheder skal redegøre for deres arbejde med samfundsansvar.
Reglerne har traditionelt været samlet i årsregnskabslovens § 99 a, hvor større virksomheder skal give en redegørelse for virksomhedens politikker, indsatser og resultater inden for CSR.
Med implementeringen af EU’s CSRD-direktiv bliver kravene gradvist udvidet og ændret fra en CSR-redegørelse til mere omfattende bæredygtighedsrapportering. Formålet er at gøre virksomheders rapportering om miljø, sociale forhold og ledelse mere ensartet, sammenlignelig og gennemsigtig.
Hvilke virksomheder skal rapportere?
Kravene gælder især større virksomheder. Det omfatter som udgangspunkt:
- Store virksomheder i regnskabsklasse C
- Virksomheder i regnskabsklasse D, blandt andet børsnoterede selskaber
- Visse finansielle virksomheder og virksomheder af offentlig interesse
- På sigt også børsnoterede små og mellemstore virksomheder, som omfattes af CSRD-reglerne
En virksomhed betragtes typisk som stor, hvis den i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider mindst to af følgende grænser:
- Balancesum: 195 mio. kr.
- Nettoomsætning: 391 mio. kr.
- Gennemsnitligt antal heltidsansatte: 250
Mindre virksomheder er som udgangspunkt ikke direkte omfattet af rapporteringskravene, men kan alligevel blive mødt af krav om CSR- eller bæredygtighedsrapportering fra kunder, leverandører, banker eller offentlige udbud.
Hvad skal CSR-rapporteringen indeholde?
CSR-rapportering efter Årsregnskabslovens §99a skal indeholde følgende:
Du kan læse mere om kravene til virksomheders CSR rapportering på Erhvervsstyrelsens hjemmeside HER