For at sikre den optimale drift udfører vi en nødvendig opdatering af TEKNIQ.dk her til morgen. Siden vil derfor være ustabil fra kl. 07.55 til 08.10. Vi beklager de gener, det måtte medføre.
Både uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter skal i højere grad være gearet til at rumme sårbare unge og medarbejdere med minoritetsbaggrund. Sådan lyder det fra TEKNIQ, Dansk El-Forbund og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
Alle gode kræfter skal i spil på fremtidens arbejdsmarked, hvor der i stigende grad bliver brug for dygtige faglærte. Det stiller krav til både uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere og medarbejdere for at skabe de rigtige rammer til at forløse det potentiale.
Sådan lyder det nu fra TEKNIQ i fælles udmelding med Dansk El-Forbund og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, der har en målsætning om, at flest mulige skal kunne se sig selv tage en erhvervsuddannelse.
- Hvis vi vil sikre den bæredygtige og digitale omstilling, skal vi tiltrække de dygtigste – uanset hvem de er. Det er et fælles samfundsansvar at skabe rammer, hvor alle kan trives og se sig selv tage en teknisk erhvervsuddannelse. Derfor er jeg glad for, at TEKNIQ, DEF og DEG nu finder en vej frem i fællesskab, som andre forhåbentlig kan blive inspireret af, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ.
Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ.
Siden 2013 er antallet af ansøgere til specialpædagogisk støtte (SPS-systemet) på erhvervsuddannelserne steget fra 13.900 til 32.500 i 2022, hvilket svarer til en stigning på 134 procent.
Og selvom antallet af kvinder på elektrikeruddannelsen er steget de senere år, udgør de stadig kun tre procent, viser de officielle statistikker fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Der er med andre ord plads til forbedringer, og spørger man Maria Schougaard Berntsen, er det tid til at sætte handling bag ord. Og første skridt er at identificere, hvor udfordringerne er størst
- Som det er nu, er de enkelte undervisere ikke godt nok rustet til at skabe inkluderende læringsmiljøer. SPS-systemet er stadig ukendt land for alt for mange, og anvendes derfor ikke optimalt. Derudover er hverken tillidsrepræsentanter eller virksomheder klædt ordentligt på til at håndtere spændvidden i udfordringerne. Det skal vi have gjort noget ved i fællesskab, siger Maria Schougaard Berntsen.
Claus Dalsgaard, direktør i Claus Dalsgaard A/S.
Foto: Joachim Rode.
En af dem, der allerede er godt i gang med inklusion på arbejdspladsen, er Claus Dalsgaard, direktør i Claus Dalsgaard A/S.
Hos den 100 mand store installatørvirksomhed i Ballerup er der plads til alle, og metoden er lige til: De ser det enkelte menneske og forholder sig konstruktivt til den enkeltes specifikke udfordringer.
– Det vigtigste er at være tæt på sine medarbejdere og lærlinge og bygge relationen op så tidligt som muligt. Når vi lærer dem at kende fra starten, kan vi støtte dem bedre og skabe stærke, langvarige relationer, siger Claus Dalsgaard.
Læs mere her, om hvordan virksomheden bl.a. bruger digitale hjælpemidler til at hjælpe medarbejdere med skriftlige udfordringer.
