ESG bliver en del af bankernes kreditvurdering – hør hvad det betyder for din virksomhed?
Kun for medlemmer
Den 1. juli 2025 trådte en ny lov med krav til bankernes kreditvurdering i kraft.
Hvis du ikke er klar – risikerer du, at finansieringen glipper. Det er nu, du skal tage stilling til ESG.
Adgangen til finansiering bliver nu afhængig af din virksomheds evne til at dokumentere bæredygtighed. Med den nye lov L193 skal banker fra 1. juli 2025 vurdere deres kunders ESG-risici, når de bevilger lån og kreditter. Det betyder, at selv små og mellemstore virksomheder skal kunne levere dokumentation for klimaaftryk, sociale forhold og ansvarlighed i værdikæden.
Bankerne kommer til at bede deres kunder – herunder små og mellemstore virksomheder – om dokumentation for bl.a.:
Klimaaftryk i form af energi- og brændstofforbrug, affaldshåndtering, mv.
Arbejdsmiljø, sociale forhold og diversitet
Ansvarlighed i værdikæden – f.eks. overholdelse af arbejdstager- og menneskerettigheder hos leverandører, underentreprenører og andre forretningspartnere
På webinaret får vi besøg af Manja Obelitz og Dorte Kurek fra Valified, som gør dig klogere på bæredygtighedskravene i L193, og hvordan du leverer bæredygtighedsrapportering for din virksomhed, der lever op til de krav og databehov som banker og andre finansielle institutioner har.
Tilmelding Webinaret er for medlemmer af TEKNIQ. Deltagelse er en del af medlemskabet.
Du tilmelder dig via "Tilmeld" i boksen til højre. Husk at være logget ind.
Anden praktisk information Webinaret afholdes online via Microsoft Teams. Du vil få en mail forinden med link og vejledning til, hvordan du tilgår webinaret.
Webinaret optages så det efterfølgende kan genses.