Sådan skaber du en grøn virksomhedskultur
Bæredygtighedsrapporten er et godt fundament for virksomhedens arbejde med ESG/bæredygtighed, men det kræver målrettet ledelse, systematisk arbejde med virksomhedskulturen og de rigtige kompetencer at omsætte virksomhedens grønne ambitioner til synlige, forretningsmæssige resultater.
På mødet får vi besøg af Flemming KEHR fra KEHR+NIELSEN, der deler konkret viden og indsigter om ledelsens rolle og opgaver i ESG-arbejdet og forklarer, hvordan man skaber en forandringskultur og opbygger nye kompetencer, der integrerer det grønne fokus i virksomhedens organisation og kultur.
Desuden møder du Head of Partners & Customers, Manja Obelitz, Valified, samt cheføkonom, Kasper Brandt fra tænketanken KRAKA Economics. De fortæller om, hvordan et nyt samarbejde mellem Valified og KRAKA Economics giver nye mulighed for datadraget ESG-arbejde, hvor virksomhederne opnår dybere, faktabaserede indsigter om ESG-arbejdet, og har mulighed for at sammenligne egne ESG-resultaterne med sammenlignelige virksomheder i egen branche.
Du må meget gerne til mødet forberede dig på at dele dine erfaringer med, hvordan I leder ESG-arbejdet i din virksomhed, hvilke kompetencer det kræver, og hvor de største, ledelsesmæssige udfordringer har været.
Tilmelding
Netværksmødet er for medlemmer i TEKNIQ. Deltagelse er en del af ens medlemskab.
Du tilmelder dig netværksmødet via "Tilmeld" i boksen til højre. Husk at være logget ind.
Anden praktisk information
Webinaret afholdes online via Microsoft Teams. Du vil få en mail forinden med link og vejledning til, hvordan du tilgår webinaret.
Vi gør opmærksom på, at webinaret optages, så det efterfølgende kan genses, hvis man skulle være forhindret i at deltage.