Arbejdsgiverens ansvar for arbejdsmiljøet
Kender du dine pligter?
Som arbejdsgiver har du det overordnede ansvar for, at arbejdsmiljøet i din virksomhed er i orden. Men ved du præcis, hvilke formelle pligter der følger med arbejdsgiverrollen – og hvorfor det er vigtigt at have styr på, når Arbejdstilsynet kommer på besøg?
TEKNIQ inviterer til webinar, hvor vi gennemgår de centrale krav i arbejdsmiljølovgivningen, som enhver arbejdsgiver skal kende og efterleve i hverdagen.
På webinaret hører du om:
Oplæring, instruktion og tilsyn: Hvad er dine pligter, og hvorfor er det en god ide?
Arbejdspladsvurderingen (APV): Hvad skal APV’en indeholde, og hvordan kan den give værdi for planlægning af arbejdet?
Påbud fra Arbejdstilsynet: Hvilke muligheder har I for klage, og hvornår kan I få bøde?
Arbejdsmiljøorganisationen (AMO): Hvor mange arbejdsmiljørepræsentanter skal I have, og hvilket ansvar har arbejdsgiveren for, at AMO fungerer?
Webinaret giver dig et praktisk overblik over dine forpligtelser som arbejdsgiver og konkrete råd til, hvordan du kan skabe et systematisk og velfungerende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden.
Tilmelding
Webinaret er for medlemmer af TEKNIQ. Deltagelse er en del af medlemskabet.
Du tilmelder dig via "Tilmeld" i boksen til højre. Husk at være logget ind.
Anden praktisk information
Webinaret afholdes online via Microsoft Teams. Du vil få en mail forinden med link og vejledning til, hvordan du tilgår webinaret.
Vi gør opmærksom på, at webinaret optages.
Ikke medlem? Kontakt TEKNIQ
Er du ikke medlem og gerne vil deltage i webinaret, så kontakt vores medlemsservice på tekniq@tekniq.dk og hør om muligheden for medlemskab, så kvitterer vi med et link til webinaret.
Vi gør opmærksom på, at webinaret optages, så det efterfølgende kan genses, hvis man skulle være forhindret i at deltage.