Cybertruslen mod det tekniske erhvervsliv
Beskyt virksomheden mod cyberangreb – få styr på truslen, NIS 2 og de vigtigste sikkerhedstiltag
Truslen er relevant for alle tekniske virksomheder – uanset størrelse. Det afgørende er ikke, om du selv føler, du er kritisk. Det afgørende er, om modstanderen synes, du er værd at angribe.
NIS 2 rammer kun nogle – god cyberhygiejne er relevant for alle
NIS2-reglerne er allerede trådt i kraft, og det er også relevant for mange tekniske virksomheder. Arbejder du for energiselskaber, vandforsyninger, hospitaler, datacentre eller industri, kan kravene blive sendt videre til dig. Og uanset kundetype kan et ransomware-angreb eller en usikret fjernadgang koste dig drift, indtjening og omdømme.
TEKNIQ inviterer derfor til webinar med Daniel Raahauge, der oversætter trusselsbillede til almindeligt dansk og konkret handling.
Daniel Raahauge er GRC-direktør i Industrial Level med baggrund i efterretningstjenesterne – spionage i FE og kontraspionage i PET. I dag rådgiver han uvildigt om OT-sikkerhed, NIS 2 og CER.
-
Det får du ud af at deltage:
Trusselsbilledet indefra – hvad vi reelt står over for, hvorfor mindre virksomheder også kan være mål for cyberangreb.Hvad er god cybersikkerhed – få afklaret, om I har de rigtige foranstaltninger på plads.
Hvad er NIS2 og hvorfor er det relevant for det tekniske erhvervsliv – sådan afklarer I, om NIS 2 er relevant for jer.
OT-sikkerhed i praksis – hvad der forventes af jer, når I arbejder på digitalt styrede anlæg: sikker fjernadgang, multifaktorautentifikation, sikring af serviceudstyr og segmentering mellem drifts- og kontornetværk.
Ledelsens ansvar – direktion og bestyrelse hæfter selv.
De første håndgreb – kortlæg det digitale landskab, saml eksisterende dokumentation og gennemgå nuværende sikkerhedsforanstaltninger. Så har I samtalen på plads.
Der bliver mulighed for at stille spørgsmål undervejs i webinaret.
Tilmelding
Webinaret er for medlemmer af TEKNIQ. Deltagelse er en del af medlemskabet.
Du tilmelder dig via "Tilmeld" i boksen til højre. Husk at være logget ind.
Anden praktisk information
Webinaret afholdes online via Microsoft Teams.
Du modtager link og vejledning til webinaret i bekræftelsen, når du er tilmeldt.
Vi gør opmærksom på, at webinaret optages.
Ikke medlem? Kontakt TEKNIQ
Er du ikke medlem og gerne vil deltage i webinaret, så kontakt vores medlemsservice på tekniq@tekniq.dk og hør om muligheden for medlemskab, så kvitterer vi med et link til webinaret.