TEKNIQs juridiske teams er på seminar mandag d. 19/1 -Læs mere her
CE-mærkning forlænget et år i Storbritannien
Publiceret:26. aug. 2021
Skrevet af: Jan Kristensen
Eksportører på det engelske marked har fået et år mere til at implementere de britiske krav til sikkerhed og kvalitetsstandarder. Det betyder, at de danske producenter eksempelvis af CE-mærket stål kan benytte den nuværende EU mærkningsordning til 2023.
Eksportører på det engelske marked har fået et år mere til at implementere de britiske krav til sikkerhed og kvalitetsstandarder. Det betyder, at de danske producenter eksempelvis af CE-mærket stål kan benytte den nuværende EU mærkningsordning.
-Det er en god nyhed for vores medlemmer med eksport til det britiske marked. Det giver en forlænget frist til 2023 til at tilpasse sig til kvalitetskravene efter Brexit. Tidligere var kravet gældende fra årsskiftet, siger industrikonsulent Edward Lorentzen fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
På den engelske regerings officielle hjemmeside – www.gov.uk – angives pandemien som årsagen til udskydelsen. Virksomhederne har ikke haft tiden til at tilpasse sig de nye standarder i UKCA. Det er en forkortelse for begrebet UK Conformity Assessed.