Dårlig elkvalitet kan spænde ben for produktionen

Det begynder sjældent dramatisk. En maskine melder fejl. En frekvensomformer står af. Et procesanlæg stopper i få sekunder. Produktionen kommer i gang igen, og hverdagen fortsætter. Men når fejlene gentager sig, kan de koste dyrt i spildtid, reservedele, kassationer og forsinkede leverancer.

En mulig forklaring er elkvalitet.

Elkvalitet handler om, hvor stabil og “ren” strømmen er, når den når frem til virksomhedens maskiner og styringer. Spændingen skal ideelt set være jævn og forudsigelig. Men i praksis kan den blive påvirket af spændingsdyk, harmoniske forstyrrelser, elektrisk støj og korte udfald.

Ifølge Kim Lund Sørensen, CEO i Eluminate, overser mange industrivirksomheder strømmen som en direkte faktor i driften.

- Mange fabrikker kører i praksis som en sæbekassebil på en ujævn vej. Så længe vejen er lige, går det. Men når der kommer huller, dyk eller støj i spændingen, kan produktionen vælte – og så stopper maskinerne, siger Kim Lund Sørensen, der stiftede Eluminate i 2021 for at beskæftige sig med elkvalitet på fuld tid.

Fejlene kommer ofte indefra

Dårlig elkvalitet kan komme fra elnettet. Men i industrien opstår mange problemer også inde i virksomheden selv.

Store motorer, frekvensomformere, pumper, køleanlæg, LED-belysning, nødstrømsforsyninger, solcelleanlæg og batterier kan alle bidrage til elektrisk støj, hvis installationen ikke er tilpasset belastningen. Jo flere elektroniske komponenter der kobles sammen, desto større kan påvirkningen blive.

- Elnettet spiller selvfølgelig en rolle. Men når vi ser på konsekvenserne, vurderer jeg, at omkring 80 procent skyldes det, der sker inde i virksomheden, mens 20 procent kommer udefra, siger Kim Lund Sørensen.

For industrivirksomheder viser dårlig elkvalitet sig typisk som uforklarlige maskinstop, alarmer, brændte komponenter, kommunikationsfejl eller udstyr, der har kortere levetid end forventet. Problemet kan være vanskeligt at finde, fordi det ofte ligner mekaniske fejl.

- Vi ser eksempler, hvor komponenter går fysisk i stykker, og hvor det umiddelbart ligner almindeligt slid. Men i nogle tilfælde er det elektriske effekter, der skaber skaden, siger Kim Lund Sørensen.

Kan ramme produktet direkte

Elkvalitet handler ikke kun om nedetid. Den kan også påvirke selve produktkvaliteten.

Ved svejsning, plastproduktion, stålbearbejdning eller følsomme kemiske processer kan ustabil strøm give variationer, fejl og kassationer. I nogle virksomheder bliver konsekvensen faste arbejdsgange, hvor medarbejdere bruger tid på at genstarte maskiner eller håndtere fejl, som kunne være forebygget.

- Mange virksomheder måler på råvarer, processer og færdige produkter. Men de måler ikke på strømmen, selv om den kan være en afgørende faktor for, om produktionen kører stabilt, siger Kim Lund Sørensen.

Han peger på, at elkvalitet kan dokumenteres med målinger. Typisk måles der over en uge, hvorefter data sammenholdes med virksomhedens fejl, driftsmønstre og relevante grænseværdier. Derefter kan løsningen være målrettede filtre, bedre dimensionering, ændret placering af udstyr eller løbende overvågning.

Ledelsen bør tage ansvar

For industrivirksomheder bør elkvalitet derfor ses som en driftsrisiko – ikke kun som et teknisk specialemne.

- Ledelsen behøver ikke forstå alle detaljer. Men den bør tage risikoen alvorligt. Dårlig elkvalitet kan presse indtjeningen hver dag, fordi den giver stop, spild, fejl og kortere levetid på udstyr, siger Kim Lund Sørensen.

Hans råd er at begynde med overblik: Hvor opstår fejlene? Hvor ofte sker de? Sker de på bestemte tidspunkter eller ved bestemte maskiner? Og er der målinger, der kan forklare mønstret?

- Kig ikke kun på, om du kan spare strøm. Kig på, hvor meget mere stabilt du kan producere, hvor meget spild du kan undgå, og hvor meget bedre du kan levere til tiden, siger Kim Lund Sørensen.

Vil blive klogere på elkvalitet og hvordan du kan genkende de elektriske forstyrrelser? Så tilmeld dig TEKNIQs webinar om elkvalitet her.