Det teknisk erhvervsliv skal tættere på beredskabet

Hvordan holder Danmark i gang, hvis landet rammes af en krise? Det spørgsmål samlede TEKNIQ, Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet en bred kreds af politikere, eksperter, kommuner, virksomheder, tillidsvalgte og fagfolk om på konferencen “En ny grøn retning i en usikker verden” i København.

Formålet var at bringe det tekniske erhvervsliv tættere på samtalen om national sikkerhed, kritisk infrastruktur og resiliens. For selv de bedste beredskabsplaner virker først, når de kan omsættes til handling i virkeligheden.

For TEKNIQ er behovet tydeligt. Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ, pegede på, at beredskab ikke kun handler om teknik og systemer, men også om mennesker og hverdagens praktiske virkelighed.

- Vi deltog i en beredskabsøvelse, og der blev det nævnt, at ikke så få faglærte er gift med en ansat i sundhedsvæsnet. Så hvis den ene skal sørge for strømforsyningen, og den anden skal holde plejehjemmet kørende, hvem skal så hente børnene? Det gav anledning til en del diskussion i ministeriet, for det er ikke et teoretisk spørgsmål. Det er et blandt mange punkter, hvor vores beredskabsplan endnu ikke ligger klar, sagde Troels Blicher Danielsen.

Minister vil se på ny rolle

I sin tale lagde Lisbeth Bech-Nielsen, minister for samfundssikkerhed og beredskab, vægt på, at Danmarks beredskab ikke kan være et anliggende for myndighederne alene.

- Det ærlige svar er, at man i en krisesituation ikke alle steder i landet kan sidde og vente på, at myndighederne tager teten. Beredskabstankegangen er, at der er en NOST, og så organiserer man sig lokalt derfra. Der kan ikke være 800 mennesker, som ringer for at få individuel besked fra NOST. Totalberedskabet er hele samfundet, ikke bare myndigheder og stat, sagde ministeren, der i sin tale også åbnede op for at se på, at det tekniske erhvervsliv kan få en mere direkte koordinerede rolle i Danmarks beredskab.

Kommuner efterlyser klar retning

I paneldebatten “Fra planer til virkelighed” deltog blandt andre borgmestre, forsyningsaktører, forskere og myndigheder. Her blev det tydeligt, at det nye trusselsbillede skaber både nye opgaver og nye uklarheder for kommuner og virksomheder.

Steffen Jensen, borgmester i Halsnæs Kommune, efterlyste blandt andet en mere samlet beredskabsplan for landets kommuner.

- Jeg har brug for en samlet beredskabsplan, så kommunerne ved, hvor meget sektoransvar vi har. Det nytter ikke, at de ansætter tre koordinatorer i Hvidovre, og jeg ansætter én, så længe vi ikke ved, hvad vores rolle er. Når planen ligger klar, kan vi for alvor gå i gang, sagde Steffen Jensen.

Hackerangreb blev øjenåbner

Også i dagens breakout sessions var fokus på, hvordan beredskab kan gøres konkret for virksomheder, kommuner og forsyningsaktører.

Hver uge bliver ét af TEKNIQs medlemsvirksomheder hacket, fortalte Troels Blicher Danielsen på konferencen. Derfor søger mange virksomheder råd og vejledning om, hvordan man bedst sikrer sig mod hackerangreb.

Kennet Lykke Karlsen, rådgiver hos Danske Vandværker, fortalte om Tureby-Alkestrup Vandværk, der i 2024 blev ramt af et omfattende hackerangreb.

Vandværket valgte at være åbent over for offentligheden om angrebet, og den beslutning har ifølge Kennet Lykke Karlsen haft betydning langt ud over det enkelte vandværk.

- Det hackerangreb var en øjenåbner for rigtig mange andre vandværker, der så det og tænkte: Måske vi skulle få opdateret vores systemer og passwords. For hvis det kan ske for dem, kan det også ske for os. Og den åbenhed har betydet, at flere vandværker har kunnet løfte de prisstigninger, der skulle til for at opgradere deres systemer med støtte fra forbrugerne, sagde Kennet Lykke Karlsen.