Dokumentationskrav presser installatørerne

Den nye belysning er sat op og sluttet, men efter det praktiske arbejde er udført lurer det teoretiske arbejde i baghovedet. Funktionsafprøvning kan være udfordring fyldt med målinger og uklarheder, der fortoner sig ud i det uvisse for den enkelte installatør.

- Hvis jeg skal bruge flere dage på at lave funktionsafprøvning, så ville det være bedre, hvis der var andre, der tog sig af det. Det kræver meget tid på kontoret for os mindre installatører, siger Morten Henriksen, aut. elinstallatør i Henrik Larsen ApS i Hjørring.

Med bygningsreglementet fra 2018 blev der indført krav om funktionsafprøvning af blandt andet belysning. På papiret giver det god mening at stille krav til det færdige produkt, men formuleringerne i bygningsreglementet er så tilpas vage, at detaljerne i dokumentationskravene får lov at blæse i vinden. Eksempelvis står der, at man ”anbefaler” en uvildig tredjepart til at stå for funktionsafprøvningen, men det er ikke et krav. I praksis er det derfor ofte installatøren, der får opgaven. Her opstår så ofte næste udfordring, for hvor mange målinger skal der egentlig til for at gøre det godt nok? Det kan være svært at gennemskue, da det ofte ikke er klart defineret i udbudsmaterialet.

- Jeg vil gerne have en skabelon, så jeg overholder kravene, men hverken laver for meget eller for lidt, siger Morten Henriksen.

Den nordjyske installatør er ikke alene om den frustration, forklarer Mads Risgaard Knudsen, der er teknisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne. Han får løbende henvendelser fra medlemsvirksomheder, der er frustrerede over at lægge ekstratimer i funktionsafprøvning, som de måske ikke får tilstrækkelig betaling for.

- For mange installatører ender det derfor med at blive en lidt træls opgave, da det er de færreste, der vil kunne løse opgaven og tjene penge på den samtidig, siger Mads Risgaard Knudsen.

Det hænger sammen med, at luxmetermålinger og kontrol af dagslysstyring foregår i arbejdsdagens ydertimer, og derefter kommer selve kontorarbejdet med at få data behandlet.

Bygherrens ansvar
Selvom de nye krav til funktionsafprøvning blev indført i 2017 med det nye bygningsreglement (BR18), så har der været en længere indfasning, hvor alle parter – fra installatører og rådgivere til bygningsejere og kommuner – har skullet vænne sig til det. Og der er stadig plads til forbedringer, lyder det fra Bygherreforeningen, der repræsenterer bygningsejere landet over. Det er dem, der i sidste ende har ansvaret for at samle dokumentationen og sende det ind til kommunens sagsbehandlere, der skal sætte det sidste stempel, før bygningen har tilladelse til at blive brugt.

- Det er vigtigt at både bygherre og rådgiver tager stilling til funktionsafprøvningen og klart får defineret i udbuddet, hvad der skal afprøves, så installatørerne ved præcis, hvad der bliver testet på efterfølgende. Det kan jo også være noget, der ligger ud over kravene i bygningsreglementet, siger Graves Simonsen, projektchef i Bygherreforeningen.

Funktionsafprøvninger er i udgangspunktet en fordel, da der ifølge Bygherreforeningen tidligere var for mange eksempler på installationer, der ikke levede op til forventningerne, når de blev afleveret. Til gengæld skal der ud over kravene i udbudsmaterialet også være mere fokus på den efterfølgende drift.

- Det er vidt forskelligt, hvordan det bliver håndteret i forhold til at samtænke driften og opfyldelsen af kravene. Nogen vil givetvis aldrig kigge i dokumentationen men tage det udgangspunkt, at bygningsreglementet er overholdt, fordi det er det, de har købt. Det hele bygger på en vis form for tillid. Vi opfordrer dog altid vores medlemmer til at følge op på det i driften og bruge alle relevante data fra funktionsafprøvningen, siger Graves Simonsen.

I sidste ende står kommunen tilbage som kransekagefigur på værket. Ofte er det netop blot en symbolsk handling, selvom kommunen skal give den endelige ibrugtagningstilladelse. Sagsbehandlerne skal blot sikre, at funktionsafprøvningen er med i materialet, men skal i udgangspunktet ikke dykke ned i selve dokumentationen.

- Ansvaret for kvaliteten af funktionsafprøvningerne ligger derfor hos bygherren, men kommunen er så forpligtet af at lave stikprøvekontroller i 10 procent af sagerne, siger Graves Simonsen.

Overdokumentation
Hos Kommunernes Landsforening (KL) er udfordringerne med funktionsafprøvning velkendte. Selvom størstedelen af ansvaret i dag ligger hos bygherren, så er det stadig noget, der fylder hos kommunerne.

- Vores fornemmelse er, at der sker en massiv overdokumentation, og at kommunerne får ekstremt mange henvendelser, før de får et færdigt materiale fra bygherre og rådgiver, siger Mette Skovbjerg, chefkonsulent i KL.

Den seneste version af bygningsreglementet har skabt en usikkerhed om kravene til dokumentation, og dertil kommer en øget dialog med byggeriets parter i løbet af sagsbehandlingen samt en generelt rødglødende byggebranche. Samlet set medvirker det til længere sagsbehandlingstider i kommunerne, forklarer chefkonsulenten.

- Det var faktisk først i januar 2020, at BR18 var fuldt indfaset, og allerede der kunne vi se, at det ville give længere sagsbehandlingstider, siger Mette Skovbjerg.

TEKNIQ Arbejdsgiverne har lavet skabeloner til installatørens dokumentation af funktionsprøvning, blandt andet til udførte belysningsinstallationer. Dokumentationen kan efterfølgende bruges af bygherre eller rådgiver ved færdigmelding til kommunen i henhold til bygningsreglementet (BR18).

Skabelonerne kan findes på tekniq.dk.